fbpx

Korte kurser på Vrå Højskole

Nu kan du komme på korte kurser året rundt.

Her kan du se en oversigt over vores korte kurser på Vrå Højskole. Der er mange muligheder og fag. 

Nogle af vores kurser er meget populære, derfor kan det være en god idé at tilmelde sig vores nyhedsbrev, det er nemlig dér vi først offentliggør vores kurser til næste sommer. Det vil typisk være i løbet af oktober måned at vi åbner for tilmeldingen for næste års kurser.

Man kan ikke tilmelde sig næste års kurser før de bliver offentliggjort, det gør vi for at give alle en lige chance for at få en plads på holdene.

De korte kurser på Vrå Højskole har deres base i høj faglighed, men der er også masser af plads til fællesskabet, højskolesangbogen, masser af god mad og måske et godt glas vin.

Korte kurser - Forår 2025

Kurserne i uge 18

Korte kurser - Sommer 2025

Kurserne i uge 25

Kurserne i uge 26

Kurserne i uge 27

Kurserne i uge 28

Kurserne i uge 29

Kurserne i uge 30

Kurserne i uge 31

De korte kurser på Vrå Højskole er noget helt specielt

De korte kurser på Vrå Højskole bringer noget helt særligt hvert år. De gamle højskolebygninger, den store have og elevhusene fyldes med glade og spændte kursister, der kommer, fordi de har lyst til at fordybe sig, i en historisk ramme.

Mere end 500 kursister svinger hvert år forbi Vrå for at hygge sig sammen – spise god mad, synge fællessang og selvfølgelig lære noget på det kursus, som de har tilmeldt sig.

Netop lysten til at lære er vigtigt for os på Vrå Højskole. Den er sammen med hygge og fællesskab drivkraften bag de mange spændende korte kurser, vi har samlet. 

Nogle kurser foregår sideløbende med de længere højskoleophold, og så er der rig mulighed for at få en snak med de unge, danske som internationale. 

De fleste kurser starter mandag eftermiddag og slutter søndag efter morgenmad. Det er ved enkelte kurser muligt at tage to uger i træk, hvis du vil nørde igennem indenfor et område.

Vidste du, at…
  • Vrå Højskole ligger i Nordjylland,
  • 15 km fra Vesterhavet, og tæt ved Hjørring, Brønderslev og Aalborg
  • Toget stopper i Vrå, og der er kun 400 m fra stationen til højskolen
Udvalget af sommerkurser forandres hvert år, men som regel finder du kurser med følgende emner:
 
  • Foto
  • Forfatterskab
  • Hundetræning
  • Keramik
  • Raku
  • Malerkunst
  • Smykker
  • Vandring
  • Grafisk tryk
  • Tekstil

Vi håber, at vores kurser vil inspirere dig og måske nogle af dine venner, familie og bekendte. Er I flere, der tager afsted sammen, sørger vi for at indkvartere jer sammen – eller tæt ved hinanden. Husk at gøre os opmærksomme på det ved tilmelding.

Scroll to Top