7 dages Malerkursus – Portrættet som kunstform
Information om
portræt-kurset
Bad og toilet på værelset
-
14. - 20. juli 2025 (Ledige pladser)
-
Ungdoms- og Studiepris: 4.250,-
Ta' en ven med og få rabat
Portrætkursus med Ole Schiellerup
Velkommen til en uge, hvor vi arbejder med portrættet på alle leder og kanter og øver vores færdigheder i tegning, kridt, kul og akvarel.
Vi tager udgangspunkt i det klassiske portræts tre vinkler – en face, tre fjerdedele og profil, og vi tegner hinanden og os selv. Vi skal øve det realistiske portræt igen og igen med forskellige materialer, men vi skal også lege med de sjove vinkler – set nedefra, set oppefra og måske endda med grimasser. Vi bliver fortrolige med ansigtets mange forskellige skygger, med øjets vigtige detaljer og linjen mellem læberne.
I løbet af ugen skal vi sidde model for hinanden, og vi skal tegne selvportrætter og karikaturer af hinanden – og kigge på hinanden resultater
Vi arbejder på papir med blyant, kul, pastelkridt, sort tusch og akvarel.
Højskolen stiller alle materialer til rådighed, men medbring gerne dine egne favoritter: farver, blyanter og akvarelpensler mv.
Kurset er for alle – såvel øvede som nybegyndere.
Ud over undervisning byder ugen på den fulde højskoleoplevelse med morgen- og aftensamlinger, foredrag og hygge – både i pejsestuen og til de mange lækre måltider. Vrå Højskoles værksteder er fylde i de traditionsrige kunstuger.
På sommerkurserne er det normalt, at du bliver indkvarteret på tomandsværelser med eget bad og toilet. Du kan bestille enkelt værelse for et tillæg på 1.450 kr.
Du er også velkommen til at ringe på 9898 1010, hvis du har yderligere spørgsmål.
Vær opmærksom på at vores kurser indeholder mere end fag-undervisning. Der er også planlagt tid til foredrag, hygge i dagligstuen, frokost, indlogering etc. Du vil få et skema for kurset tilsendt inden kursusstart. På 7-dages kurser, er der typisk ikke undervisning første og sidste dag.
Særlige forhold for ungdomspris:
Deltager du som ung mellem 18 og 25 år eller med studiekort(25-30 år), skal du huske at markere boksen i tilmeldingen.
Underviser
Ole Schillerup
Ole Schiellerup er uddannet på Den frie Lærerskole i Ollerup som højskolelærer og har fungeret som sådan i knap 40 år – heraf 11 år som kunstlærer på Vrå højskole.
Ole har uddannet sig på mange forskellige skoler og akademier samt på kurser i USA og Barcelona.
I dag bor han i Skagen og underviser i tegning på Skagens kunstmuser.
Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!
Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange kurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.
Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.