fbpx

7 dages Keramik kursus – Klassisk keramik

Information om
keramik-kurset

kr 5.250 Inkl. kost og logi i dobbeltværelse
Bad og toilet på værelset
  • 23. juni - 29. juli '25 (ledige pladser)
  • 30. juni - 6. juli '25 (ledige pladser)
  • En del af kunstugerne - uge 26 + 27
Ledige pladser

Lær klassisk keramik helt fra bunden​

Lær keramik i værkstedet på Vrå Højskole!

På et kursus i klassisk keramik på Vrå Højskole får du en bred indføring i alt fra pladeteknikkens uendelige muligheder over drejning til pølseteknik og kvæstning. Og du bliver introduceret til spændende glasurteknikker, som kan åbne helt nye muligheder i din keramik. Alle kan være med – fra de øvede til den absolutte nybegynder.

Kurset er bygget op omkring demonstration af keramiske teknikker, eget arbejde og individuel vejledning. På værkstedet vil du møde en engageret underviser og medkursister, som er lige så vilde med keramik som dig. Der undervises i plenum – men du vil også modtage individuel undervisning, hvor du vil få konkret vejledning og gode råd.

 

Materialer og proces: Du køber stentøjsler på højskolen til 30 kr. pr. kilo inklusive glasering. I løbet af kurset når vi at forgløde dine kreationer, og du lægger selv glasur på i slutningen af ugen. Derefter brændes keramikken færdig, når du er taget hjem. De færdige værker kan afhentes her på Vrå Højskole efter 2-3 uger. Vi eftersender ikke keramik! Vi vil gerne gøre opmærksom på, at fokus på kurset er, at lære nye teknikker og teste dem af. Du skal derfor ikke forvente, at du kan nå at producere meget store mængder færdige produkter.

Værkstedet: På Vrå Højskoles keramikværksted har vi 8 drejebænke, vi har gode store kraftige arbejdsborde i en god arbejdshøjde. Vi har 3 keramikovne, mange glasurfarver, både dyppeglasurer, penselglasurer og begitninger. Vi har rigtig meget forskelligt værktøj, stempler, en extruder og mange gipsforme!

Vær opmærksom på at vores kurser indeholder mere end fag-undervisning. Der er også planlagt tid til foredrag, hygge i dagligstuen, frokost, indlogering etc. På 7-dages kurser, er der typisk ikke værkstedsundervisning første og sidste dag.

7 dages Keramik kursus - Klassisk keramik 2

Vær opmærksom på at vores kurser indeholder mere end fag-undervisning. Der er også planlagt tid til foredrag, fællessang, hygge i dagligstuen, og lækre måltider.

På sommerkurserne er det normalt, at du bliver indkvarteret på tomandsværelser med eget bad og toilet. Du kan bestille enkeltværelse for et tillæg på 1.450 kr.  

Du er også velkommen til at ringe på 9898 1010, hvis du har yderligere spørgsmål. 

Har du særlige kosthensyn, skal du gøre opmærksom på det ved tilmelding.

Særlige forhold for ungdomspris:
Deltager du som ung mellem 18 og 25 år eller med studiekort (25-30 år), skal du huske at markere boksen i tilmeldingen. Vær opmærksom på, at du IKKE kan få eneværelse, når du vælger ungdomspris.

Underviser

Trine Bergman Vittrup

Trine Bergman Vittrup er Vrå Højskoles keramiklærer og arbejder også selv med keramik uden for højskolen. Trine har studeret Keramisk formgivning i 3 år. Tag et kig på Trines profil på Instagram:
@Bergmanceramics

Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!

Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange kurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.

Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.

Tilmelding til kurset:







Scroll to Top