Intensivt læringsforløb

Uge 20-22: 11-05-2019 – 31-05-2019: Mat. + Dan.
Uge 26-28: 22-06-2019 – 12-07-2019: Kun Dansk
Uge 29-31: 13-07-2019 – 02-08-2019: Kun Matematik

Pris: Kr. 4800 i dobbeltværelse inkl. kost og logi

Status uge 20-22: Ledige pladser
Status uge 26-28: Ledige pladser
Status uge 29-31: Ledige pladser

Lad din fremtid begynde nu

Er du ung, uden ungdomsuddannelse men med en drøm om at komme i gang og stå stærkere som menneske? Så vælg det intensive læringsforløb på Vrå Højskole. 

Du får:

  • Et forløb du aldrig glemmer med nye venner og masser af gode oplevelser 
  • Du bliver samtidig opdateret på din faglige viden 
  • Du kan komme videre i dit uddannelsesforløb.

På det intensive læringsforløb i Vrå bor du på højskolen. Du bliver undervist i skolefag, som matematik og dansk, men har også mulighed for at udfolde dig kreativt i højskolens mange værksteder.

Ud over undervisningen vil der være:

  • Udflugter
  • Nye mennesker
  • Fester
  • Ild i pejsen og meget mere.

På det intensive læringsforløb bliver du en del af hele Vrå Højskole. Det betyder, at du skal være med til morgensamlinger, foredrag og fællesspisninger sammen med andre kursister. For at blive optaget som elev på Intensivt Læringsforløb skal du være fyldt 18 år inden forløbets start.

For at deltage i det intensive læringsforløb, skal du være indstillet på, at der er mødepligt. Du er en del af et hold, der ligesom dig selv vil videre i livet, og hvis det skal lykkes kræver det en indsats.

Underviserne vil tilrette undervisningen, så den passer til dig og dit niveau – og sammen hjælper vi dig videre med din uddannelse og din fremtid.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har skrevet om de 23 unge der var på vores Intensive Læringsforløb i sommer. Du kan læse artiklen “Det er første gang i mit liv, jeg er enig med min lommeregner!” ved at klikke her.

Mere om undervisningen:

Dansk: I dansk arbejder vi både med skriftlig og mundtlig dansk. Vi arbejder både med retorik og kommunikation, men også med grammatik og bøjninger. Undervisningen er målrettet den enkelte elev.

Matematik: I matematik arbejder vi både med færdighedsregning og problemregning – vi er konkrete og har en praktisk tilgang, når vi løser opgaver. Vi tager fat på de matematiske udfordringer, du har.

News: I News tager vi demokratiet og vores styreform alvorligt – det er nemlig en vigtig del af den danske højskoletradition. Vi følger med i det omkringliggende samfund. Både det lige udenfor vinduerne i Vrå – men også i et større globalt perspektiv.

Kreative værksteder: På Vrå Højskole kan du både fordybe dig i foto, billedkunst, tekstil og design. Du kan lære at udtrykke dig på nye måder eller forstærke og forbedre dit eget udtryk.

Bevægelse: Vrå Højskole råder over en gymnastiksal og en boldbane, og vi har samtidig mulighed for at bruge Vrå Idrætscenters fitnesscenter. Området omkring Vrå Højskole egner sig perfekt til gå- og løbeture.

Praktisk info:

  • Som elev på det intensive læringsforløb kommer du til at bo på dobbeltværelse med en anden elev, og du bliver indkvarteret på en af Danmarks klassiske højskoler
  • Vrå Højskole kan tilbyde hyggelige rammer, en stor have og masser af værksteder
  • Højskolen ligger også tæt på tog, bus, fly og Vesterhavet. Der er samtidig flere indkøbsmuligheder i Vrå, og det er let at komme til Hjørring og Aalborg

Del denne side på de sociale medier:

Facebook
Google+
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Email

Ansøgning til læringsforløbet, praktiske detaljer

For at blive optaget på det intensive læringsforløb med støtte fra satspuljemidlerne kræver det, at der bliver lavet en motiveret ansøgning. Jf. målgruppebeskrivelsen for om eleven opfylder denne. Du skal være fyldt 18 år.

Ansøgningsskemaet skal udfyldes af eleven. Vi anbefaler, at eleven bruger tid på ansøgningen, så vi bedst muligt kan planlægge det intensive forløb. I skemaet er der også mulighed for, at vejleder, kontaktperson, lærer etc.  kan gives en kommmentar eller en beskrivelse. 

Tilmelding til Intensivt Læringsforløb:




Kontaktoplysninger til vejleder i hjemkommune: UU, sagsbehandler e.lign.



Om dig selv og dine tanker om Intensivt Læringsforløb





Andre oplysninger