fbpx

Projekt: Sy flag sammen hver for sig

Vi samler alle flagene til en stor fest-guirlande på den anden side af “coronaen”

Vi glæder os til, at vi igen kan mødes på højskolen. Indtil da, vil vi høre, om du vil være med på en lille flag-udfordring.

Opgaven lyder: Sy et lille flag på 20×15 cm – og send det til os. Vi vil hænge flaget op, når vi igen åbner højskolen. 

Følg anvisninger som vores tekstillærer Lene Schønning her giver. Og send gerne flaget til:

Vrå Højskole
att.: Lene Schønning
Højskolevej 1
DK-9760 Vrå

Vi samler alle flagene til en stor fest-guirlande på den anden side af “coronaen”. Lad os indtil da “flag-producere” sammen – hver for sig.

Tegning

Instruktioner - Klipning

Skabelonen er uden sømmerun. Det anbefales at klippe med 1,5cm søm over alt.

Del 1 klippes to gange i et stof.

Del 2 og 3 klippes to gange i et andet stof (kontrast farve).

Instruktioner - Syning

1. Sømmerummet stryges ind på del 2 og 3, men kun på langsiderne. (Billede 1)

2. Placer del 2 på del 1 med pasmærkerne A, B er udfor hinanden. Sy den fast i hånden eller på maskine langs langsiden på del 2 (billede 2)

3. Placer del 3 på del 1 med pasmærkerne C,D ud for hinanden. Sy den fast i hånden eller maskine langs langsiderne (Billede 3 og 4)

4. Stryg sømmerummet ind på model 1 hele vejen rundt. Hæftes med nåle. (Billede 5 og 6)

5. De to sider af flager placeres med pasmærkerne E, G og F, H oven på hinanden og hæftes med nåle. (Billede 7)

6. Sy fra F til E.

7. Sy fra G rundt om flaget over til H. (Billede 8)

8. Det færdige flag (Billede 9)

Husk at sende flaget til højskolen. På forhånd tak fordi du vil deltage i vores fællesskabs projekt!

Vrå Højskole
att.: Lene Schønning
Højskolevej 1
DK-9760 Vrå

Scroll to Top