Lær at spille Lejrbåls Guitar

I faget Lejrbåls Guitar, starter vi helt fra bunden

Har du altid drømt om at spille guitar – men er du aldrig kommet i gang? Så har vi løsningen til dig: Lejrbålsguitar med Jimmy Guldbæk.

Formålet med undervisningen er helt simpel; vi skal lære, hvordan man spiller sange med de mest almindelige akkorder. 

Vi starter helt fra bunden med at lære hvad de forskellige dele på guitaren hedder (hoved, hals, krop, stemmeskruer osv). 

Derudover lærer du om, hvilke forskellige typer guitarer der findes, og hvad forskellen er på dem. Vi går igennem, hvad strengene hedder og om tonenavne (E-A-D etc). 

Du får undervisning i, hvordann man stemmer en guitar via en guitartuner/app. Derefter lærer du de første 4 akkorder, og så ligger der de første 100+ numre og venter derude. Lejrbålsguitar undervisning kræver at man øver sig minimum 10 min om dagen. 

Rytmik er ligeså vigtigt som at lære akkorderne på guitaren.
En stor del af at spille guitar, er nemlig, at man får styr på rytmerne og koordinationen mellem højre og venstre hånd. Derfor træner vi også rytmer i lejrbålsguitar. Vi spiller på trommer (conga, djembe, bastromme etc), og øver shaker rytmer. Derudover synger vi små enkelte sange, for at lære at kunne multitaske – mellem hænderne og din stemme. 

 

 

Faget er også et godt supplement til vores fag: Rytmisk Sammenspil hvor du spiller i band. Og ps: Vi har ikke lejrbål i undervisningen, i hvert fald ikke hver gang 😉

Du behøver ikke selv at have en guitar med, Vrå Højskole har flere guitarer, som du kan låne

Du lærer: 

  • Guitarens opbygning
  • Forskelle og ligheder på guitar-typerne
  • At spille akkorder
  • At stemme guitaren
  • Du lærer om rytme
  • At spille med plekter
  • Hvilken guitar du skal gå efter, hvis du selv vil købe en guitar. 
 

Om dig:

  • Du har lyst til at prøve at spille guitar
  • Du er enten helt ny med en guitar eller har lidt erfaring med instrumentet
  • Du er åben overfor både klasseundervisning og personlig instruktion, hvor du lærer, hvordan du spiller akkorder, får guitaren til at stemme og i det hele taget håndtere instrumentet.
  • Du er frisk på rytme og stemmetræning
  • Du har tålmodighed. Både med dig selv og de andre på holdet. Lejrbålsguitar kræver, at du kan vente, til det bliver din tur.
  • Du er indstillet på at øve minimum 10 minutter HVER dag

Lejrbålsguitar er et hyggeligt og socialt fag, du samtidig kan bruge i mange facetter i resten af dit liv. Musik bringer folk sammen. 

Underviser

Jimmy Guldbæk

Er 43 år, bor i Nørresundby sammen med kæresten Stine Flyvholm og 4 sammenbragte børn. Sammen har de dannet bandet Grace James, der spiller “no bullshit” blues og folk.

Når Jimmy ikke spiller med bandet, underviser han på Vrå Højskole og på Musikalsk Grundkursus i Aalborg. Han har mere end 2000 spillejob bag sig og har spillet og turneret med blandt andet Allan Olsen, Jette Torp, Finn Nørbygaard, Anders Blichfeldt, Eran DD og Ida Corr. Trods moderens dansktop-gen er Jimmys eget musikalske ophav funderet i Jimi Hendrix og Stevie Ray Vaughan.

Underviser

Stine Flyvhlm

Stine Flyvholm er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2015. 

Hun har undervist på blandt andet Nørresundby Gymnasium og er selv udøvende kunstner i bandet Grace James. Stine har styr på sin musikhistorie og har et stort hjerte for blues og soul-genren.

Hun er stor fan af blandt andet Beatles, Bob Dylan og Tom Waits og er initiativtager til højskolens nye Gospel-kor.

Scroll til toppen