Højskole med dansk og matematik – FGU
Højskole med forløb i dansk og matematik og mentorordning som et alternativ til FGU
Har du ikke afsluttet din ungdomsuddannelse, eller har du fået mindre end 2 i dansk og matematik – og er du ml. 18 og 25 år?
Så kan du komme på Vrå Højskole og blive bedre til dansk og matematik.
Det kan være hvis du gerne vil starte på en erhvervsuddannelse og skal gennem optagelsesprøven, hvor du skal bruge dansk og matematik.
Du kan sammen med din kommunale ugevejleder se på muligheden for at komme på Vrå Højskole med dansk og matematik samt mentorordning. Hvis i kan blive enige om at det virker som en god mulighed, kan i sammen kontakte Vrå Højskole for at søge om stipendiemulighed.
Når du starter på højskolen, får du en mentor tilknyttet. Sammen lægger i en plan for hvordan du skal kunne klare optagelsesprøven, og ikke mindst bagefter overskue at tage uddannelsen. Din mentor følger dig gennem hele forløbet på højskolen.
Info til ungevejleder: Ved at tilbyde et alternativ til FGU sparer kommunen 65% i refusion til staten for ikke at anvende FGU. En årselev under FGU koster 100.000 kr. Ved 20 uger spares altså en halv årselev.
På forløbet bor du på højskolen. Du bliver undervist i skolefag, som matematik og dansk, men har også mulighed for at udfolde dig kreativt i højskolens mange værksteder.
Ud over undervisningen vil der være:
- Udflugter
- Nye mennesker
- Fester
- Ild i pejsen og meget mere
På det intensive læringsforløb bliver du en del af hele Vrå Højskole. Det betyder, at du skal være med til samlinger, foredrag, spændende fag, rengøring og fællesspisninger på helt lige fod med alle andre elever. For at blive optaget som elev på højskolen skal du være fyldt 18 år inden forløbets start.
Underviserne vil tilrette undervisningen, så den passer til dig og dit niveau – og sammen hjælper vi dig videre med din uddannelse og din fremtid.
Udover den faste ramme, som udgøres af hverdagen med alle højskole fagene, har vi spændende temadage. Du kommer på udflugter, på studietur til udlandet, til koncerter, du hører foredrag og meget mere. På Vrå Højskole kombineres den læring med alle mulige spændende aktiviteter og oplevelser.
Dansk
Grundstammen er dit danskhold. Du får en fast dansklærer. Dit danskhold består af dig og andre elever, der har brug for at kigge lidt på det faglige, derfor er der god tid til alle. Du lærer en masse nyt spændende danskfagligt, og du oplever at få den hjælp og tryghed, der er forudsætningen for at du kan udvikle dig. Du lærer masser om Dansk Sprog og Kultur (DSK).
Matematik
Uanset dit niveau, vil du opleve at matematik kan være sjovt, udfordrende og helt ufarligt. Vi starter, der hvor du er. Ligesom i dansk får du hjælp der hvor du har behov. Målet er at kunne klare de ting du har aftalt med din mentor.
Praktisk info
Kig på resten af hjemmesiden, dit ophold vil mest af alt minde om, et helt almindeligt højskoleophold.
Vrå Højskole kan tilbyde hyggelige rammer, en stor have og masser af værksteder du kan blive en del af.
Skriv til os her, så kontakter vi jer hurtigst muligt.
I kan også ringe til os på tlf: 9898 1010 og høre nærmere, eller skrive på mail: info@vraahojskole.dk