fbpx

Forberedende Voksen Undervisning

Undervisning i skolefagene matematik og dansk

FVU står for Forberedende Voksen Undervisning – og er for dig, der gerne vil forbedre dine dansk- og matematik-kundskaber

På FVU dansk kan du få blandt andet få hjælp til:

  • At læse og udtale dansk bedre
  • At skrive og stave bedre
  • Få styr på grammatik: Bøjninger og kommasætning
  • Få hjælp til at skrive stil, lave opgaver og strukturere dine skriftlige præstationer.

På FVU matematik kan du få hjælp til:

  • Færdighedsregning i de fire regnearter: Plus, minus, gange og dividere
  • Blive bedre til problemregning med feks ligninger, geometri og rummål 
  • Træne din matematiske tænke-måde.
  • Øve gennem opgaver og test

Du kan se FVU som en slags lektie-café, hvor vi hjælper dig udfra der, hvor du slap faget sidst.

Vi starter med andre ord fra dit niveau og hjælper dig videre derfra.

Du behøver derfor ikke at have særlige færdigheder – eller særlige udfordringer indenfor dansk eller matematik for at vælge FVU. Du kan vælge at få undervisning i både dansk og matematik – eller du kan fordybe dig i et af fagene. Om dig:
  • Du har lyst til at forbedre dine matematik- eller dansk færdigheder
  • Du er indstillet på at arbejde med “lektier” og få klassisk tavle-undervisning
  • Du er klar til at løse opgaver i fagene, og er indstillet på både at arbejde selvstændigt og få klasseundervisning.
FVU undervisningen på Vrå Højskole kan sammenlignes med FVU undervisning på eksempelvis VUC/HF. Undervisningen kan være med til at gøre dig klar til en videregående uddannelse, eller den kan motivere dig til at få læst dansk- eller matematik op. Vrå Højskole har lommeregnere mm, men du er naturligvis velkommen til at medbringe din egen.

Underviser

Morten Søndergaard

Morten Søndergaard er uddannet folkeskolelærer fra Hjørring Seminarium

Han har været ansat på Vrå Højskole siden 2015 og underviser blandt andet i dansk og billedværksted.

Morten er selv udøvende billedkunstner og er fodboldspiller på det lokale fodboldhold i Vrå. Han og familien ses ofte til højskolens fællesspisninger.

Underviser

Per Christensen

Per er uddannet fra Aalborg seminarium år 2000. Han har undervist i Dansk, Matematik, Idræt og billedkunst.

Per har været ansat på Vrå Højskole siden 2013.

Han er desuden en stærk “standupper” og en habil skater.

Scroll to Top
Scroll til toppen