fbpx

Generalforsamling den 22. april 2023

Invitation til generalforsamling 2023

Kære medlem af skolekredsen

Vi vil hermed gerne invitere dig til at deltage i dette års ordinære generalforsamling, der afholdes lørdag den 22. april 2023 kl. 11.00 på Vrå Højskole i spisesalen. Du er velkommen til at deltage i køkkenets brunch, der serveres fra kl. 9.30.

Tilmelding til spisning sendes til info@vraahojskole.dk senest dagen inden generalforsamlingen. Du behøver ikke tilmelding for at deltage i selve generalforsamlingen.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Forstanderens beretning
  4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  5. Fastsættelse af medlemsbidrag
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
  7. Valg af revisor
  8. Indkomne forslag
  9. Eventuelt

Hvis du har forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du sende dem til annemarie@heidehviid.dk senest en uge før generalforsamlingen, dvs. d. 15. april.

Hvis du er interesseret i at stille op til bestyrelsen, er du velkommen til at tage kontakt til forstander Anne Friis (anne@vraahojskole.dk) eller til undertegnede for at høre mere om, hvordan bestyrelsen arbejder.

Nyt fra højskolen

Skolen har i dette forår 70 elever fra både Danmark, Grønland, Belgien, Japan og mange andre lande. Det giver en livlig snak på gange på forskellige sprog. Samtidig er skolens kalender godt fyldt op med aktiviteter som fællesspisning, strikfestival, seniorhøjskole, dagshold i keramik og korsang. Følg med og få overblikket på www.vraahojskole.dk. Her kan du også se de mange spændende sommerkurser, der løber af stablen fra uge 26 til uge 32.

Vi håber, at se dig til generalforsamlingen!

Mvh. Anne Marie Heide Hviid
Bestyrelsesleder for Vrå Højskole

Del denne side på de sociale medier:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Email
Scroll to Top