fbpx

Du kan stadig nå at komme på højskole, Forår 2022

Vrå Højskole åbner op for nye højskoleelever, frem til midt i marts

Drømmer du om at fordybe dig i foto, tekstil, keramik & kunst, brænder du for udeliv – eller har du mon en musik- eller en journalistdrøm i maven?

Så har du nu en enestående chance for at leve den ud på Vrå Højskole.

Frem til 21. marts kan du få en plads på en af Danmarks ældste højskoler, der netop har det kreative og musiske element i højsædet:

– Vi har stadig pladser tilbage, som vi kan tilbyde i dette forår. De heldige kan se frem til at komme ind i et fællesskab med danske og internationale elever fra hele verden, der lige nu fordyber sig i emner som sangskrivning, elektronisk og akustisk musik, tekstildesign, billedkunst, keramik, klassisk- og eksperimentel foto, journalistik, yoga og udeliv, fortæller Anne Friis, der er forstander på Vrå Højskole.

– Egentlig havde vi – og en række andre højskoler – totalt udsolgt inden jul, men coronaen har endnu en gang sat en stopper for, at især vores udenlandske elever nåede frem. Derfor kan vi nu give pladserne til danske kommende højskoleelever, siger Anne Friis, der dog stadig har et internationalt snit i sin elevgruppe:

– Heldigvis nåede vi at få enkelte elever fra Japan, Belgien, Schweiz, Island og USA, men mange blev bremset af restriktioner. Det er desværre ikke alle samfund, der er lige så godt igennem coronaen, som Danmark.

Har du – eller en du kender – lyst til at blive en del af forårssemestret på Vrå Højskole, men er endnu ikke helt klar til at tilmelde dig, tilbyder højskolen en rundvisning. Den kan både ske ved, at du møder op på højskolen, eller du kan få en online-rundvisning med personale og elever.

Du kan booke rundvisningen på info@vraahojskole.dk, ringe 98 98 10 10 – eller skrive en besked på højskolens Facebookside.

Fakta: Vrå Højskole er Danmarks nordligste højskole og ligger mellem Hjørring og Aalborg og tæt ved Vesterhavet.

Den er med sine 150 år samtidig en af landets ældste.

Højskolen er kendt for sine kreative- og musiske fag og for sit udeliv.

Der er plads til 100 elever på skolen, og forårets semester strækker sig frem til 17. juni.

Der går tog direkte til Vrå fra Aalborg, Aarhus, Odense, København.

Læs mere om priser og tilmelding på https://vraahojskole.dk/tilmelding

kunst på højskole

Del denne side på de sociale medier:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Email
Scroll to Top