fbpx

Fællesspisning, ukrainsk kor & Koncert med Michael Slot Pihl, Menu: Karbonader med stuvet grønærter

ONSDAG D. 14. MARTS KL. 18:00

Du tilmelder dig og evt. din familie ved at skrive en mail til info@vraahojskole.dk, senest dagen før fællesspisning, kl. 12.

Vi er super spændte på at se jer alle igen på højskolen! Menuen står denne gang på: Karbonader med stuvet grønærter, hvide kartofler, surt og dampet grønt 😋

Konceptet er simpelt:
❤️ Duk op kl. 18, tilmeld og tag gerne børn og børnebørn med
❤️ Medbring 75,- (50,- for medlemmer af Højskolens Venner)
❤️ Vi har lavet noget lækkert mad
❤️ Spis sammen med andre
❤️ Vi tager opvaskenEfter fællesspisning (kl. 19:30) er der først kor-sang med vores nye ukrainske naboer. Derefter koncert med Michael Slot Pihl.

Kor og Koncerten er GRATIS og kræver ikke tilmelding.

Lidt om Michaels muisk:

Michael Slot Pihl er eminent god til at fange hverdagens små nuancer og sætte dem i perspektiv i sangene. Emnemæssigt tager han dig med fra New Yorks gader til sange om kærlighed og tab. Sangene fortolkes med en insisterende tro på livet og de positive muligheder.Michael har udgivet en række albums og bliver ofte spillet af både Danmarks Radio og lokalradioer. Michael nåede i 16 til semifinalen i DK4’s DanskPOP talent konkurrence, selvom genren ligger fjernt fra schlager, men den gode melodi og den ægte fortolkning gav stemmer.Tidligere har Michael skrevet musik til nogle af Danmarks største digteres værker. Nordbrandt, Halfdan og Knud Holst er blandt disse. Albummet ”Sort sommer” med tekster af Knud Holst fik flotte anmeldelser, og Holst’ datter Hanne-Vibeke Holst udtalte: “Vi har aldrig hørt vores far synge. Han brummede ikke en gang med på salmerne til jul. Men jeg er sikker på, at hvis han havde hørt Michael Slot Pihls fortolkninger af sine digte, ville han nok have vippet diskret med foden, for musikalsk, det var han.”

Del denne side på de sociale medier:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Email
Scroll to Top