Kunst
Kunst - Lær de rigtige teknikker på lærred eller papir
I kunst på Vrå Højskole skal vi arbejde med mange forskellige discipliner som alle har det til fælles, at de er todimensionelle. Vi har to grund-dicipliner. Tegning og maleri.
I tegning lærer du:
- skitsetegning
- konturtegning
- croquistegning
- klassisktegning
- perspektivtegning.
Faget vil udfordre dig og udvikle dig personligt:
- Du kommer til at fremstille bunkevis af tegninger på meget forskellige materialer.
- Du får lov at prøve masser af øvelser og får plads til at eksperimentere i undervisningen.
- Dit syn på verden bliver skærpet.
- Du kommer til at se dine omgivelser på en anden måde.
Indtil nu har du måske kun gloet på verden, efter undervisningen i kunst vil du komme til at SE verden.
I maleri skal vi arbejde med, alle de muligheder der kan afgive et permanent farvestof, det bliver materialer som:
- Kridt
- oliekridt
- akvarel
- tusch
- akrylfarver
- oliefarver
Materiale: Papir og en blød blyant
Start med at tegne endevæggen i rummet. Derefter loftet, gulvet og de andre vægge. Du behøver ikke at tegne møbler og interiør – fokuser i stedet på at tegne lyset og skyggerne -og de særlige solpletter, som kommer fra vinduerne.
Luk evt det ene øje, så du tydligere ser skyggerne.
En dag – eller to dage efter:
Tegn det samme rum. Koncentrer dig igen om lyset. Bestem dig for hvilken retning lyset har: Er det modlys, sidelys, højt lys, lavt lys eller lige over hovedet. Lad endelig lyset komme fra et overraskelsespunkt, tænk kreativt, anderledes, fantasifuldt – gør det!
Kunstteori
Du skal have teoritimer, hvor du arbejder teoretisk med at lære at forstå, hvad der gemmer sig i den slags kunst, som du måske ikke umiddelbart kan se noget i, eller som du ved første øjekast måske slet ikke kan li´.
Du vil undervejs blive præsenteret for mange forskellige ismer, så du bliver i stand til at se og forstå forskel mellem fx impressionistisk kunst og ekspressionistisk kunst.
Kunsthistorie
I undervisningen dykker vi ned i kunsthistorien og stifter bekendtskab med nogle af verdens ypperligheder. Vi vil også se andres kunst LIVE, når vi tager ud i skolens røde bus og besøger de nærmeste kunstudstillinger.
I kunstteoritimerne skal du arbejde med at lave præsentationer af kunstnere, som du selv har valgt.
I teorilokalet får du dit eget faste arbejdsbord, hvor du kan arbejde, og du får et skab, hvor du kan have dine personlige materialer. Alle får en nøgle til kunstværkstedet, så I kan arbejde og skabe også udenfor undervisningstiden.
Om dig:
- Du har lyst til at tegne og male
- Du er interesseret i kunst og verden omkring dig
- Du vil gerne have personlig feedback og vejledning
- Du behøver ikke at have tegnet eller malet før. Undervisningen er åben for alle
Vi har også andre kunstfag: Keramik, form værksted, tekstil design, klassisk fotografi, kreativ proces og Billedværkstedet . Der er masser af muligheder for virkelig at dyrke kunsten og det kreative univers.
Underviser
Ole Schiellerup
Højskolelærer med stort H! Grundtvig hang på væggen i Oles børneværelse, og han har arbejdet og levet med de frie skoler i størstedelen af sit liv.
Ole er uddannet fra Den Frie Lærerhøjskole i Ollerup, har været ansat på Ubberup Højskole, Højskolen Strand, Vestbirk Efterskole, J.C Campbelle Folkschool og Højskolen Diget, før han i 2010 kom til Vrå Højskole.
Han underviser i kunst, og har tidligere undervist i blandt andet designteori. Ole er en dygtig pianist, korsanger og en æstetisk handyman. Du kan følge Ole på hans instagramprofil lige her