7 dages Kor kursus – Stemmer i spil – en uge med a cappella-kor

Information om
kor-kurset

kr 5.350 Inkl. kost og logi i dobbeltværelse
Bad og toilet på værelset
  • Uge 29 19-07-2027 - 25-07-2027
  • Ledige pladser
Ledige pladser

Ta' en ven med og få rabat

Hvis i er to der tilmelder jer samme uge og bor sammen på værelse, så giver vi 500,- i rabat til jer begge.
Vennerabat

Stemmer i spil - en uge med a capella-kor

Hvad sker der, når vi lægger instrumenterne væk og kun har stemmerne, ørerne og kroppen at spille med?

På dette ugekursus går vi legende og nysgerrigt på opdagelse i a cappella-sangens mange muligheder. Vi skal udvide stemmerne, udfordre vanerne og opdage klange, rytmer og lyde, vi måske ikke vidste, vi havde i os.

Vi arbejder med at åbne ørerne og lytte – både til os selv, til hinanden og til den fælles lyd. Gennem rytmiske lege, improvisation, stemmetræning og korarbejde øver vi præcision, timing, intonation og sammensang. Kroppen kommer også i spil som instrument, når vi arbejder med puls, bevægelse, body percussion og musikalsk nærvær.

Repertoiret bevæger sig frit mellem klassisk musik, pop og jazz. Vi synger på både dansk og engelsk – og måske endda på volapyk, når ordene skal træde til side, og musikken får lov at tale helt for sig selv.

Der bliver plads til både koncentration, grin, skæve eksperimenter og de særlige øjeblikke, hvor mange forskellige stemmer pludselig smelter sammen til én fælles lyd.

Kurset er for dig, der har lyst til at bruge din stemme, lege musikalsk og blive skarpere på sammensang. Du behøver ikke være erfaren korsanger, men du skal have lyst til at synge, lytte og kaste dig ud i noget nyt.

Kurset er oplagt for dagskursister, som ønsker en hel uge fyldt med sang, fællesskab og musikalsk fordybelse.

Fællesskema for Korte Kunst Kurser på Vrå Højskole - Sommeren 2027

Vær opmærksom på at vores kurser indeholder mere end fag-undervisning. Der er også planlagt tid til foredrag, hygge i dagligstuen, frokost, indlogering etc. Du vil få et skema for kurset tilsendt inden kursusstart. På 7-dages kurser, er der typisk ikke undervisning første og sidste dag.

Særlige forhold for ungdomspris:

Deltager du som ung mellem 18 og 25 år eller med studiekort(25-30 år), skal du huske at markere boksen i tilmeldingen.

Underviser

Lillan Sonne

Lillan er uddannet korleder fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og har desuden studeret korledelse i København. Hun har gennem årene arbejdet med mange forskellige kor – fra børne- og ungdomskor til voksen-, kirke- og gospelkor.

Hendes passion for korsang begyndte allerede som barn i Holstebro Kirkes Kor, hvor hun også fik sine første erfaringer med at dirigere.

Lillan brænder særligt for a cappella og for at skabe en klang, der er smuk, præcis og levende. I sin korledelse kombinerer hun seriøst musikalsk arbejde med leg, bevægelse, nysgerrighed og humor. Hendes musikalske repertoire spænder fra klassisk kormusik til jazz, pop og rytmisk vokalmusik, inspireret blandt andet af The Real Group og Vokalensemblet GAIA.

For Lillan er korsang den ultimative forening af musik og fællesskab – hvor mange selvstændige stemmer sammen skaber noget, ingen kunne skabe alene. Det er det perfekte i det uperfekte.

Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!

Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange kurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.

Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.

Tilmelding til kurset:







Scroll to Top
Privatlivs politik
Vrå Højskole

Du kan læse vores Privatlivspolitik her.

Nødvendige cookies

Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.

Funktionelle cookies

Vores hjemmeside bruger funktionelle cookies til bl.a. at bruge Google Analytics, til anonymt at indsamle information om antal brugere af siden.

Det hjælper os med at forstå hvilke dele der er mest populære og hvilke vi skal arbejde på.

Additional Cookies

This website uses the following additional cookies:

(List the cookies that you are using on the website here.)