7 dages Strikkelaboratorium – med Helene Jensen Knit

Information om tekstil-kurset

kr 5.350 Inkl. kost og logi i dobbeltværelse
Bad og toilet på værelset
  • Uge 27 05-07-2027 - 11-07-2027
  • En del af kunstugerne - uge 27
  • Ungdoms- og Studiepris: 4.350,-
Ledige pladser

Ta' en ven med og få rabat

Hvis i er to der tilmelder jer samme uge og bor sammen på værelse, så giver vi 500,- i rabat til jer begge.
Vennerabat

Strik med dogmer, benspænd og nytænkning

Vi kombinerer og tester teknikker, kvaliteter og farver – som i et laboratorium, hvor forskellige elementer blandes, undersøges og afprøves for at finde nye udtryk i den strikkede flade.

Hver dag er der en ny opgave, der skal undersøges. Vi arbejder ud fra forskellige dogmer og kreative benspænd, som udfordrer måden, vi kombinerer teknikker, kvaliteter og farver på.

Der vil også indgå et modul, med strikkematematik hvor vi arbejder og lærer, hvordan strikkeprøver kan sættes ind i en given model.

Efter denne uge kommer du hjem med et kartotek af prøver, nye erfaringer og værktøjer, som du kan tage med videre i dit næste arbejde. Tag kilten på og kom med i laboratoriet.

Medbring:

  • Garnrester i forskellige kvaliteter og farver
  • Strikkepinde 2,5 til 5. bredt udvalg af pinde,stoppenål, saks, målebånd og hvad du ellers bruger når du strikker
  • Ternet papir, blyant og viskelæder saks

Alle kan deltage, begyndere som øvede.

Der udleveres kompendium.

Vær opmærksom på at vores kurser indeholder mere end fag-undervisning. Der er også planlagt tid til foredrag, hygge i dagligstuen, frokost, indlogering etc. Du vil få et skema for kurset tilsendt inden kursusstart. På 7-dages kurser, er der typisk ikke værkstedsundervisning første og sidste dag.

Fællesskema for Korte Kunst Kurser på Vrå Højskole - Sommeren 2027

Når du er på strik kursus lærer du selvfølgelig tekniske færdigheder inden for strik design, men et sommerkursus er meget mere end det. 

Det er også fællessang fra højskolesangbogen, foredrag og hyggeligt samvær. Både når vi mødes til morgen- og aftensamling i foredragssalen, men også omkring de mange velsmagende måltider i spisesalen.

Ud over dem du går på hold med, vil du også møde mange af sommerens øvrige kursister. 

Har du særlige behov i forhold til mad, er det vigtigt, at du gør os opmærksomme på det, når du tilmelder dig. Vi tager kost-hensyn til både allergikere, veganere og vegetarer.

På sommerkurserne er det normalt, at du bliver indkvarteret på tomandsværelser med eget bad og toilet. Du kan ønske at komme til at bo sammen med en du evt. kender, eller du kan ved tilmeldingen bestille enkeltværelse. Bemærk, at det koster 1650,- ekstra 

Du er også velkommen til at ringe på 9898 1010, hvis du har yderligere spørgsmål. 

Særlige forhold for ungdomspris

Deltager du som ung under 25 år eller med studiekort(25-30 år), skal du huske at markere boksen i tilmeldingen. Vær opmærksom på, at du IKKE kan få eneværelse, når du vælger ungdomspris.

Underviser

Helene Jensen

Helene Jensen er uddannet tekstildesigner fra Designskolen Kolding og har gennem mange år haft strik som sit kreative arbejdsfelt. Hun arbejder både med maskinstrikket kunst, eksperimenter i den strikkede flade og udvikling af strikkeopskrifter til håndstrik. Se mere på @helenejensenknit

Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!

Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange kurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.

Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.

Tilmelding til kurset:







Scroll to Top
Privatlivs politik
Vrå Højskole

Du kan læse vores Privatlivspolitik her.

Nødvendige cookies

Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.

Funktionelle cookies

Vores hjemmeside bruger funktionelle cookies til bl.a. at bruge Google Analytics, til anonymt at indsamle information om antal brugere af siden.

Det hjælper os med at forstå hvilke dele der er mest populære og hvilke vi skal arbejde på.

Additional Cookies

This website uses the following additional cookies:

(List the cookies that you are using on the website here.)