Der sker altid en masse på Vrå Højskole - kig forbi
Vrå Højskole er vært for alle typer arrangementer og begivenheder. Vi er et kulturelt forsamlingshus, der huser alt fra fællessang til ferniseringer og festivaller. Hos os kan du ud over et ophold som højskoleelev blandt andet opleve:
- Foredrag
- Fællesspisning
- Grundlovsmøde
- Koncerter
- Kunst-udstillinger
- Korte kurser
- Strikfestival
- Teaterforestillinger
- Åben scene
- Årets Pressefoto
- Workshop
Du kan følge med i vores aktiviteter og events på vores Facebookside.
En af de faste og meget populære begivenheder er fællesspisning. Hver onsdag i lige uger inviterer vi dig, dine venner, dine naboer og din familie indenfor til foredrag og fællesspisning. Foredraget starter kl. 16 og spisning kl. 17:30. Fællesspisning koster 75,- for voksne og 50,- for børn. For medlemmer af Højskolens Venner, koster det 50,-
Du kan vælge at gå hjem og putte de mindste efter spisning, eller du kan blive hængende på højskolen og være med til de arrangementer, der er efter maden. Det kan være et foredrag, en koncert eller en fernisering. Ofte med vores egne højskoleelever i fokus. Hvis ikke der er et planlagt arrangement, er du velkommen til at få en snak, spille et brætspil eller måske strikke i vores dagligstue.
Vi har en tilbagevirkende begivenhed “Åben Scene”, hvor vores højskoleelever giver en smagsprøve på, hvad de arbejder med. Du kan blandt andet opleve:
- Digtoplæsning
- Elektronisk musik
- Rytmisk musik
- Sang og solooptræden
Du er også velkommen til at kigge forbi, hvis du overvejer et højskoleophold. Kom og få en rundvisning, snak med eleverne – og prøv at være med i undervisningen, hvis du har lyst.
Kom forbi og brug højskolen, og giv os gerne et praj, hvis du har en ide, et arrangement, en forestilling eller en udstilling, som vi skal være værter for. Vi lejer også gerne vores historiske højskolerammer ud, og kan let arrangere catering.
Højskolen har med andre ord rammerne til alt fra folkeoplysning til fester og kunstudstillinger. Der er plads til Grundlovsmøder, konferencer, koncerter, strik-festivaller og meget mere.
Vi er glade for gæster. Både dem, der kommer for et enkelt foredrag, men også for dem, der kommer igen og igen – og bliver faste venner af huset.
Kontakt os på 9898 1010, eller på info@vraahojskole.dk
