Vrå Højskole søger mentor

Vi søger en mentor med koordinerende funktion til en 37 timers stilling med tiltrædelse 1. april 2021

Om skolen

Vrå Højskole er en almendannende højskole med vægt på kreative og musiske fag. Højskolen er etableret i 1872 og har siden dengang haft mange tusinde elever under tag enten på forårs- eller efterårsholdene eller på de korte sommer-og nytårskurser. Højskolen huser i dag op til 100 elever pr semester fra hele verden, mens cirka 800 besøger højskolen i sommermånederne.  Vrå er en grundtvigiansk folkehøjskole med fokus på tid, tillid og tryghed og med vekselvirkning mellem tradition og fornyelse. Vi mener, at et frit møde mellem mennesker giver mulighed for at arbejde med tilværelsens spørgsmål og fordybelse i fag og dermed en forståelse af, at den enkeltes personlige værdi har betydning for fællesskabet. Vi vægter at give plads til alle unge, også dem, der ikke er gået den lige vej i livet, som er sårbare eller har slået sig på tilværelsen.  Vrå Højskole giver mulighed for faglig og menneskelig udvikling for alle elever, uanset deres baggrund. Vi er stolte af den brede sammensætning af elever – også i forhold til nationaliteter og af skolens sociale engagement.

Vi tilbyder

  • Et spændende, udfordrende og udviklende job med fokus på unges trivsel og udvikling
  • En veldrevet højskole i god form
  • Engagerede og kompetente kolleger
  • Uformel og åben omgangstone

Vi forventer

  • Erfaring med eller kendskab til højskolens virke
  • Erfaring i arbejdet med sårbare unge
  • Erfaring med tvær- fagligt/sektorielt samarbejde
  • Stærke formidlingsevner både i tale og på skrift
  • Du kan relatere til skolens værdigrundlag og sociale engagement
  • At du har kørekort

Du vil få en koordinerende funktion i højskolens mentorkorps med ansvar for at koordinere de mentor-relaterede arbejdsopgaver på højskolen, samt koordinere samarbejdet med højskolens øvrige medarbejdergrupper. Dit arbejde vil være fokuseret om de tiltag skolen i samarbejde med eksterne aktører igangsætter, så de unge profiterer mest muligt af højskoleopholdet.

Derudover vil dine arbejdsopgaver bestå af samtaler og opfølgning, praksisnære opgaver ifm sårbare unges højskoleophold mm. Udover ovenstående omfatter stillingen endvidere, at du indgår i det pædagogiske personales vagtplan, studieture mm. Som ansat vil du også efter aftale stå til rådighed ved andre kurser og arrangementer.

Det praktiske

Send en ansøgning bilagt CV til anne@vraahojskole.dk

Ansøgningsfrist 8. februar

Samtaler forventes afholdt i uge 8.

Har du ikke hørt fra os 1. marts er stillingen besat til anden side.

højskole

Del denne side på de sociale medier:

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email
Scroll til toppen