fbpx

Sommeryoga på højskole – Kropsligt, mentalt og spirituelt

Sommeryoga på højskole

kr 5.050 Inkl. kost og logi i dobbeltværelse
  • Uge 29: 15-07-2024 – 21-07-2022
  • Uge 29: LEDIGE PLADSER
  • Ungdoms- og Studiepris: 4.050,-
AFLYST

Sommeryoga med hatha og ashtanga

Kom på Vrå Højskole, når vi i fællesskab bruger en uge på at udforske Yoga.

På kurset vil du opleve en vekselvirkning mellem forfriskende, styrkende Ashtanga yoga og fordybende, blid Hatha yoga. Vi arbejder både stående, siddende og liggende på måtten. Du vil meget muligt opleve at bevæge din krop på helt nye måder. Det er for dig der ikke er bange for at få sved på panden og samtidig har lyst til at styrke og smidiggøre kroppen. Alle være med! Det kræver blot at du har lyst til at blive klogere på dig selv og på yoga.

På kurset bevæger vi os i forskellige yogaverdener, hvor du får en grundig indføring i de grundlæggende principper, stillinger og teknikker. Vi vil bruge tid på at skabe tryghed i vejrtrækningen, solhilsnerne, og tryghed på din måtte generelt. Ashtanga yoga er en af de mest aktive yogaformer, og en effektiv måde at komme i god form på, mens Hatha yoga er en mere blid form for yoga.

Igennem mit eget yogaeventyr har jeg udviklet i’nuet yoga – hvor jeg inddrager dele fra de forskellige yogaverdener, jeg selv har udfoldet mig i og har erfaring fra. Jeg vil skabe rum for, at du kan opdage nuet, bevæge dig i det og lære at nyde det. Det handler om læringen i at finde tilbage til lige nu, lige her, i en travl hverdag. Her vil jeg implementere aktiviteter som samtalecirkel og Silent Walk.

Ashtanga yoga:

Ashtanga yoga er den mest aktive yogaform, der findes. Det er en effektiv måde at komme i god form på! En jævnlig praksis vil styrke og smidiggøre kroppen, men fremfor et almindeligt træningsprogram, har en Ashtanga yoga praksis også den fordel, at det er afstressende og skaber en fornemmelse af lethed i kroppen og ro i sindet.

I Ashtanga yoga følger bevægelsen dit åndedræt og dette skaber en hurtig og flydende yoga praksis. Ashtanga yoga er inddelt i seks sekvenser, som man trinvis bevæger sig igennem. På et begynderhold vil man primært arbejde med stillingerne fra den første serie, som kaldes Primary Series eller Yoga Chikitsa.

Silent Walk:

Silent Walk er et forholdsvis nyt begreb og det dækker i dette tilfælde over en gåtur sammen, men i stilhed. Silent Walk er en aktiv meditation, hvor du har DIG-tid. Ro til dig selv, dine tanker, dine følelser. Silent Walk er en god måde hvorpå du kan bruge naturen som dit mentale fitnesscenter og tag dine personlige tanker og udfordringer med på gåtur. Når vi går, så bliver mobilen i lommen, så vi kan øve os i at være i nuet. Naturen skaber et rum, hvor tingene flyder mere frit. Naturen kan give dig en følelse af at være tryg. Derfor kan naturen også virke befordrende, når det handler om at tackle personlige udfordringer, man måske går og tumler med. Løsninger kan man sjældent tænke sig til, de popper op, ud af det blå, når vi giver plads til stilhed og ro. Naturen er storslået, og når vi er til stede i den, påvirker den os på flere måder. Den kan gøre os mere empatiske og tillidsfulde. Den kan reducere stress og den påvirker vores helbred.

Meget mere end bare et yoga-kursus

Når du er på yogakursus, lære du at forbedre dine tekniske færdigheder inden for de forskellige yoga discipliner. Men et sommerkursus er meget mere end det. 

Det er også fællessang fra højskolesangbogen, foredrag og hyggeligt samvær. Både når vi mødes til morgen- og aftensamling i foredragssalen, men også omkring de mange velsmagende måltider i spisesalen.

Ud over dem du går på hold med, vil du også møde mange af sommerens øvrige kursister. 

Har du særlige behov i forhold til mad, er det vigtigt, at du gør os opmærksomme på det, når du tilmelder dig. Vi tager kost-hensyn til både allergikerere, veganere og vegetarer.

På sommerkurserne er det normalt, at du bliver indkvarteret på tomandsværelser med eget bad og toilet. Du kan ønske at komme til at bo sammen med en du evt. kender, eller du kan ved tilmeldingen bestille enkeltværelse. Bemærk, at det koster 1450,- ekstra 

Du er også velkommen til at ringe på 9898 1010, hvis du har yderligere spørgsmål. 

Særlige forhold for ungdomspris

Deltager du som ung under 25 år eller med studiekort(25-30 år), skal du huske at markere boksen i tilmeldingen.

Vær opmærksom på, at du IKKE kan få eneværelse, når du vælger ungdomspris.

Underviser

Sara Berglund

Mit navn er Sara Berglund, jeg er 25 år og bor i Hirtshals ved Vesterhavet med min datter Karla.
Til dagligt er jeg lærerstuderende på UCN i Hjørring.
Jeg er uddannet Ashtanga yogalærer hos Ashtanga Yoga Shala i Aarhus, med 200+ timer RYT. Den form for yoga er kendt som en af de mest fysiske former. Udover Ashtanga, blev vi på uddannelsen også undervist i anatomi og Hatha yoga

Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!

Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange sommerkurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.

Nogle af vores kurser har kun plads til eksempelvis 12 deltagere – nogle enkelte mere. De små hold sikrer, at du får ekstra meget ud af undervisningen – og samtidig lærer de øvrige kursister på holdet bedre at kende.

Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.

Tilmelding til kurset:







Scroll to Top