Rejsekursus – En uge på højskole + 11 dages rejse til Uganda

Uge 27-29: 29-06-2019-17-07-2019

Pris: Kr. 20000 i dobbeltværelse inkl. kost og logi

Status: Ledige pladser

Tag med Vrå Højskole til Uganda

Tag med til Uganda og lær at lave afrikansk kunst, når Vrå Højskole sammen med Glocal Art og foreningen Afroart.dk sætter fokus på afrikansk kunst, politik, sociale forhold, litteratur og meget mere.

Kurset foregår 1 uge på Vrå Højskole – og 11 dage i Uganda og har sit udgangspunkt i :

  • Afrikansk kunst og kultur i teori og praksis
  • Kulturudveksling mellem Afrika og Danmark
  • Kunstskolen Nagenda International Academy of Art and Design

Vi mødes på Vrå Højskole lørdag den 29. juni, hvor vi i den første uge forbereder os på rejsen og hører foredrag primært om Uganda, Ugandas børn, Ugandas unge iværksættere og Ugandas kunstnere. Vi skal også se på afrikansk kunst generelt og vi tager på besøg på kunstgalleriet Glocal Art på den Jyske Ås.

Vi vil i løbet af højskoleugen også tage et kig på danske gallerier med malerier og keramik og drage sammenligninger og se på forskelle i forhold til afrikansk kunst. Vi skal forberede os til turen og have styr på geografien og de forhold, vi kan forvente os undervejs.

Og så skal vi selvfølgelig nyde dansk højskole med morgensamlinger, fællesaktiviteter, højskolesang og lækker mad i skønne omgivelser.

Efter en lille uge er vi rejseklar og sætter den 7. juli kursen mod Uganda. Her skal vi bruge tid på kunstskolen Nagenda International Academy of Art and Design – NIAAD, der ligger udenfor Kampala. Det er her vi skal indkvarteres.

Under opholdet vil afrikanske kunstnere og lærere undervise os i maling og keramik og ikke mindst maskefremstilling. Sideløbende med dette vil vi tage ud i naturen og se på Ugandas storhed ligesom vi skal aflægge hovedstaden Kampala et besøg.

OM dig :

  • Du er nysgerrig på andre kulturer
  • Du er interesseret i kunst og har lyst til at arbejde med kunst
  • Du har lyst til at rejse og være sammen med andre
  • Du har lyst til at udfordre dig selv i nye kunstneriske metoder
  • Du taler og forstår engelsk ( ikke nødvendigt, hvis du alene deltager i højskoleugen )
  • Du er klar på at tage de nødvendige vacciner som seruminstituttet anbefaler.

BEMÆRK: Pris og udførligt program følger. Max plads til 15 deltagere. Afrejse fra Aalborg Lufthavn

Dagene på Vrå Højskole

Den første uge af vores store oplevelse er vi på højskolen, hvor vi sætter os grundigt ind i det land vi skal besøge. Samtidig skal vi naturligvis nyde det almindelige højskoleliv med spændende mennesker, god mad masser af sang og hyggelige stunder

Oplevelser i Uganda

05. juli
Afrejse, Aalborg kl. 6.30 / Ankomst Enteppe kl. 22.20 (lokal tid) – Uganda er en time foran DK i tid.

06. – 08.  juli
Vi tager til Ugandas største nationalpark Murchison Fall National Park ( www.murchisonfallsnationalpark.com ) , hvor vi bor i en lejr med telte og hytter. Vi tager ud og ser på vilde dyr, ( Elefanter, giraffer, antilober, bøfler, vildsvin, måske en løve ) vi sejler på Nilen og ser fufgle, krokodiller og flodheste.

09. – 13. juli
Opholder vi os på Kunstskolen Niaad http://niaadacademy.com/ hvor vi skal arbejde med ugandiske kunstarter og undervises af skolens dygtige lærere.

Niaad er Ugandas mest berømte kunstskole med over 70 års traditioner. Der vil være undervsining i masker. maling, smykker, grafik , keramik m.v. Vi skl bo og spise på Niaad i disse dage. En af dagene besøger vi gallerier og kunstnere i Kampala

14. – 15. juli
Tager vi yderligere en tur ud i landskabet til Jinja ( https://theeye.co.ug/jinja-information/ ) hvor vi skal se på Nilen og dens udspring og ikke mindst det rige fulgeliv.

16.  juli
Om aftenen flyer vi hjem – og vi lander i Aalborg igen den 17. juli kl. 9.40

Praktisk info

Pris for højskoleugen kr. 4.000,- alt inkl. dog ikke drikkevarer, enkeltværelse +800 kr.

Pris for Uganda anslået maks. kr. 16.000,- alt inkl. dog ikke drikkevarer, enkeltværelse ca. +300 kr.

Kurset arrangeres af Vrå højskole og Glocal Art / Frede Hansen.

Turen til Uganda er dækket af rejsegarantifonden, Unitas rejser er teknisk arrangør på flybilletter.

Turens guide er Frede Hansen, Glocal Art, der har erfaring med mere en 20 rejser til Uganda og gennem mange år har arbejdet med at opbygge netværk og nære relationer til landet.

Frede og hans hustru Helle driver desuden non-profit galleriet Glocal Art på Thorup Hedevej i Dronninglund.

Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!

Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange sommerkurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.

Mange af vores kurser har med vilje kun plads til 15 deltagere – nogle enkelte mere. De små hold sikrer, at du får ekstra meget ud af undervisningen – og samtidig lærer de øvrige kursister på holdet bedre at kende.

Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.

Uforpligtende tilmelding til kurset: