Keramikkursus - Raku teknik

Information om keramikkurset

kr 4.800 Inkl. kost og logi i dobbeltværelse
  • Uge 26: 26-06-2021 – 02-07-2021
  • Uge 26: LEDIGE PLADSER
  • Uge 27: 03-07-2021 – 09-07-2021
  • Uge 27: LEDIGE PLADSER
  • Ungdoms- og Studiepris: 3.600,-
Ledige pladser

Udforsk raku keramikkens univers

Kom med på et spændende keramik-kursus på Vrå Højskole. Fokus er på at eksperimentere med den japansk/koreaske særlige brændeteknik, der blandt andet indbefatter en olietønde, åben ild – og som er kendt for sin meget simple proces.

Raku-keramik kurset vil tage udgangspunkt i:

  • Eksperimenter med rakuler (ler med chamotte)
  • Dekorationsteknikker
  • Forskellige tenikker til at arbejde og forme i leret (kan være kvætsning, drejning, extrudering, pladeteknik, rulleteknik, modellering)
  • Brændingens proces
  • Glasur, sinterbegitning, Terre Sigillata oxider

Der vil dels være fælles undervisning og introduktion til de forskellige teknikker. blandet med personlig vejledning og feedback.
Kurset er for både nybegyndere og øvede, og derfor vil der være en del individuel undervisning tilpasset netop dit niveau.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at fokus på kurset er, at lære nye teknikker og teste dem af. Du skal derfor ikke forvente, at du kan nå at producere færdige produkter i rå mængder. Pris pr. kg. færdigbrændt ler: Kr. 45,-

Medbring eget forklæde. Det kan være en fordel at medbringe en hat eller tørklæde til håret. Arbejdstøj (gerne bomuldsmateriale) –lange ærmer, lange bukser og lukkede sko

Kurset er en del af kunstugerne på Vrå Højskole. Det betyder, at der vil være en masse andre kreative kursister på højskolen samtidig med dig. Dem vil du blandt andet møde til måltiderne og til morgensamlinger og aftenarrangementer.

Ugen sluttes af med afsluttende brændinger og udstilling, for dem der har lyst.

Om dig:

  • Du har lyst til at lære mere om raku-teknik og er åben for feedback og konstruktiv kritik
  • Du er indstillet på en hyggelig uge i selskab med masser af god mad, højskolesang og samvær på tværs af højskolekurserne
  • Der vil i løbet af ugen blive mulighed for flere ture ud af huset, blandt andet til lokale keramikere i området.

Har du særlige kosthensyn, skal du gøre opmærksom på det ved tilmelding. Ønsker du indkvartering i eneværelse koster det 1000,- i tillæg.

Særlige forhold for ungdomspris:
Deltager du som ung under 25 år eller med studiekort(25-30 år), skal du huske at markere boksen i tilmeldingen.

Vær opmærksom på, at du IKKE kan få eneværelse, når du vælger ungdomspris.

Underviser

Cille Colberg

Cille er kunsthåndværker og keramiker med stort K, og har bred erfaring med undervisning.

Hun har deltaget på mange udstillinger og sågar vundet 2. pladsen til DM i frihåndsdrejning.

Hun er uddannet fra Kunstakademiets designskole på Bornholm, på Aarhus Kunstakademi – Clay Art, Håndværkerskolen Sønderborg – pottemager og Sønderjyllands Kunstskole.

Cille er formand i Danske Kunsthåndværkere & Designere i Nordjylland og hun er med i bestyrelsen i Dansk Pottemagerforening.

Hvad er raku? - et tilbageblik til Korea, Japan og USA

Raku er betegnelsen for en måde at brænde sit keramik på. Raku betyder oversat fra japansk “rendyrket nydelse” eller “glædelige omstændigheder”.

Ifølge Japansk historie opstod RAKU teknikken på grund af en naturkatastrofe i det 15 århundrede i Korea. Genopbygningen skulle gå hurtigt og pottermagere fik opgaven med at producere store mængder af tag tegl. De skulle skynde sig, og havde ikke tid til at vente på, at leret blev koldt. Derfor begyndte de at fjerne de varme tegl med en tang fra ovnen. Det gik godt for de opdagede at teglene hverken fik revner eller gik i stykker.
Ler indeholder meget sand, og kan derfor tåle det hurtige skift fra den varme ovn til den kolde luft.

Betegnelsen “raku” opstod først, da teknikken bredte sig til Japan, til de zen-budisktiske te-ceremonier ” Cha-No-Yu” (=”varmt vand til te”). Det var en “Te-mester”, “Se no Rikyu” (1522-1591) der bad keramikeren “Chojiro Raku” om at lave nogle te-skåle tilbage i den tidsperiode der hedder “Momoyama” (1573-1615).
Chojiro far siges at have bragt noget af teknikken med sig fra Kina, mens ler “opskriften” og processen kom fra Korea.

Ideen var, at produktionen af te-skålen skulle være en lige så spirituel handling, som selve te-ceremonien. Se no Rikyu kaldte te-ceremoni processen for “wabi” som betyder “simpel” og “kærlighed”.

Ved kombinationen af den koreanske teknik og den japanske ler kunne man nu gøre produktionen af te-skålene til en “wabi” proces også. Glasuren var ofte meget simpel og foden var uglaceret. En simpel hverdags skål til det simple menneske. Raku skålens produktion og slutresultat var nu som te-ceremonien – hvilket blev Rakuens succes som den “rigtige” te-skål.

I det 16 århundrede overtog Chojiro’s søn, Jokei, produktionen og udbredelsen af “Raku” te-skålene.
I dag er Raku processen stadig meget simpel, og det er “glædelige omstændigheder” hver gang at se, hvad der kommer ud af processen. En så simpel måde at brænde på kan give mange oplevelser.

Det var først langt senere – i 1900 hundrede tallet – at man begyndte at lave post reduktion på sine ting. Det var amerikanerne der fik denne ide. Traditionelt sluttede man blot af med at tage sine ting ud af den meget varme ovn direkte ud i den kølige luft. Amerikanerne udvidede processen med at lægge de meget varme ting ned i en lukket beholder (med brændbart materiale) for en efterfølgende udvidelse af farvespekteret for glasurerne.

Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!

Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange sommerkurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.

Mange af vores kurser har kun plads til eksempelvis 12 deltagere – nogle enkelte mere. De små hold sikrer, at du får ekstra meget ud af undervisningen – og samtidig lærer de øvrige kursister på holdet bedre at kende.

Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.

Tilmelding til kurset:





Scroll til toppen