Qi-gong og Yoga kursus – Kropsligt, mentalt og spirituelt

Information om yoga og qi-gong-kurset

kr 4.950 Inkl. kost og logi i dobbeltværelse
  • Uge 26: 25-06-2022 – 01-07-2022
  • Uge 26: LEDIGE PLADSER
  • Uge 28: 09-07-2022 – 15-07-2022
  • Uge 28: LEDIGE PLADSER
  • Ungdoms- og Studiepris: 3.950,-
Ledige pladser

Yoga og Qi-Gong - Kom hjem til dig selv

Kom på Vrå Højskole, når vi i fællesskab bruger en uge på at udforske Yoga og Qi Gong og får en holistisk forståelse af, hvordan de to discipliner kan bruges sammen.

En del af undervisningen er gruppeundervisning samtidig med, du får tid og plads til at reflektere og se indad. Vi vil arbejde på både et kropsligt, mentalt og spirituelt plan.

I løbet af kurset vil du lære om Yogaens traditioner, stillinger, vejrtrækningsøvelser og meditation forunden Qi-Gongens historie samt de fem grundøvelser, der styrker hele din krop.

Vi bryder lidt med det traditionelle højskoleskema for ugekurser, og starter allerede før morgenmaden med øvelser, for at få en god start på de læringsrige og spændende dage.

 

Meget mere end bare portrætter

Når du er på yoga og qi-gongkursus, lærer og forbedrer du dine tekniske færdigheder inden for de to discipliner. Men et sommerkursus er meget mere end det. 

Det er også fællessang fra højskolesangbogen, foredrag og hyggeligt samvær. Både når vi mødes til morgen- og aftensamling i foredragssalen, men også omkring de mange velsmagende måltider i spisesalen.

Ud over dem du går på hold med, vil du også møde mange af sommerens øvrige kursister. 

Har du særlige behov i forhold til mad, er det vigtigt, at du gør os opmærksomme på det, når du tilmelder dig. Vi tager kost-hensyn til både allergikerere, veganere og vegetarer.

På sommerkurserne er det normalt, at du bliver indkvarteret på tomandsværelser med eget bad og toilet. Du kan ønske at komme til at bo sammen med en du evt. kender, eller du kan ved tilmeldingen bestille enkeltværelse. Bemærk, at det koster 1450,- ekstra 

Du er også velkommen til at ringe på 9898 1010, hvis du har yderligere spørgsmål. 

Særlige forhold for ungdomspris

Deltager du som ung under 25 år eller med studiekort(25-30 år), skal du huske at markere boksen i tilmeldingen.

Vær opmærksom på, at du IKKE kan få eneværelse, når du vælger ungdomspris.

Underviser

Laura Røgild-Müller

Laura Røgild-Müller er uddannet cand.psych. fra Aalborg Universitet med stor interesse for forståelsen af selvet ud fra et kulturpsykologisk forståelse af, at vi som mennesker påvirker og påvirkes af den kulture og sociale kontekster vi indgår i.

Hun blev i 2018 uddannet yogalærer fra Santosha Yoga Institute på Bali og kombinerer hendes psykologisk forståelse med hendes viden og interesse for yogaen i en holistisk forståelse af individet.

Laura nørder dybt ned i forståelsen af det at være menneske både i en kropslig og psykologisk forstand, og hun finder blandt andet selv nærvær gennem træning og litteratur.

Iben H. Fredriksen

Siden 1995 har jeg arbejdet som alternativ behandler. I 1998 startede jeg op som selvstændig

For mig har det fra starten været vigtigt at lytte til det ,du fortæller mig og derefter fungere som en slags tolk for din krop, sind og sjæl.

I årenes løb har jeg haft mere end 10.000 mennesker, 4 heste og pænt stort antal hunde mellem mine hænder.

Iben er uddannet:

  • Fysiurgisk massør
  • Zoneterapeut
  • Kranio- sakral Terapeut
  • Healer, Golden Wings
  • Spa-terapeut
  • Qi Gong Instruktør, Golden Wings

Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!

Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange sommerkurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.

Nogle af vores kurser har kun plads til eksempelvis 12 deltagere – nogle enkelte mere. De små hold sikrer, at du får ekstra meget ud af undervisningen – og samtidig lærer de øvrige kursister på holdet bedre at kende.

Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.

Tilmelding til kurset:







Scroll til toppen