Portrætkursus – Tegning og maleri

Information om portræt-kurset

kr 4.950 Inkl. kost og logi i dobbeltværelse
  • Uge 26: 25-06-2022 – 01-07-2022
  • Uge 26: LEDIGE PLADSER
  • Ungdoms- og Studiepris: 3.950,-
Ledige pladser

Portrætkursus med Dorthe Kjærgaard og Ole Schiellerup

Vi skal arbejde med portrættet på alle leder og kanter i to dimensioner: 

  • en face
  • 3/4
  • profil
  • oppefra
  • nedefra
  • i lys
  • i skygge
  • i mørke

Vi kommer til at sidde model for hinanden og for os selv.

Hver morgen og hver dag efter middag, starter vi med en præsentation af de forskellige materialers anvendelighed og med forskellige øvelser. Derefter er der tid til at arbejde på egen hånd.

Hver dag bliver der billedgennemgang.

Materialerne bliver på papir: blyant, kul, pastelkridt, oliekridt, sort tusch og akvarel.

Og på lærred: akryl og olie.

Højskolen har alle fornødne materialer til rådighed, men medbring gerne dine egne favorit: farver, blyanter og pensler mv.

Kurset er for alle – såvel øvede som nybegyndere.

Meget mere end bare portrætter

Når du er på portrætkursus lærer og forbedrer du dine tekniske færdigheder inden for maling og tegning. Men et sommerkursus er meget mere end det. 

Det er også fællessang fra højskolesangbogen, foredrag og hyggeligt samvær. Både når vi mødes til morgen- og aftensamling i foredragssalen, men også omkring de mange velsmagende måltider i spisesalen.

Ud over dem du går på hold med, vil du også møde mange af sommerens øvrige kursister. 

Har du særlige behov i forhold til mad, er det vigtigt, at du gør os opmærksomme på det, når du tilmelder dig. Vi tager kost-hensyn til både allergikerere, veganere og vegetarer.

På sommerkurserne er det normalt, at du bliver indkvarteret på tomandsværelser med eget bad og toilet. Du kan ønske at komme til at bo sammen med en du evt. kender, eller du kan ved tilmeldingen bestille enkeltværelse. Bemærk, at det koster 1450,- ekstra 

Du er også velkommen til at ringe på 9898 1010, hvis du har yderligere spørgsmål. 

Særlige forhold for ungdomspris

Deltager du som ung under 25 år eller med studiekort(25-30 år), skal du huske at markere boksen i tilmeldingen.

Vær opmærksom på, at du IKKE kan få eneværelse, når du vælger ungdomspris.

Underviser

Ole Schillerup

Højskolelærer med stort H! Grundtvig hang på væggen i Oles børneværelse, og han har arbejdet og levet med de frie skoler i størstedelen af sit liv.

Ole er uddannet fra Den Frie Lærerhøjskole i Ollerup, har været ansat på Ubberup Højskole, Højskolen Strand, Vestbirk Efterskole, J.C Campbelle Folkschool og Højskolen Diget, før han i 2010 kom til Vrå Højskole.

Han underviser i kunst, og har tidligere undervist i blandt andet designteori. Ole er en dygtig pianist, korsanger og en æstetisk handyman.

Dorthe Kjærgaard Sørensen

Dorthe Kjærgaard er uddannet for Århus Fællesseminarium i 1997.

Hun har blandt andet undervist på Rønde og Horne Efterskole, SOSU-uddannelsen samt afholdt kurser for par og fraskilte. Dorthe kan li at male og har taget uddannelse inden for billedkunsten.

Ud over at undervise og male er hun temmelig glad for være i naturen – om der skal sankes, vandres eller laves spejderaktiviteter for børn.

Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!

Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange sommerkurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.

Nogle af vores kurser har kun plads til eksempelvis 12 deltagere – nogle enkelte mere. De små hold sikrer, at du får ekstra meget ud af undervisningen – og samtidig lærer de øvrige kursister på holdet bedre at kende.

Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.

Tilmelding til kurset:







Scroll til toppen