Kunsten at arbejde med enkelt snit – Tekstilkursus

Uge 27: 29-06-2019 – 05-07-2019

Pris: Kr. 4800 i dobbeltværelse inkl. kost og logi

Status: Ledige pladser
– dog kun værelser med bad og toilet på gangen.

Lær at arbejde med enkle snit og nye teknikker

I denne uge i tekstilværkstedet har vi fokus på det enkelte snit.

Vi arbejder med:

  • geometriske former som firkanter og cirkler
  • Vi syr dem sammen, så den passer til hver enkelt deltager
  • Vi dekorerer med simpelt tryk og enkelt broderi

Det bliver en uge, hvor vi gør op med den klassiske mønsterforståelse både i syning og snit.

Vi glemmer det traditionelle og eksperimenterer i stedet med geometri og nye modeller og teknikker.

Vi vil også arbejde med at dekorere de enkelte snit med enkelt broderi og simpel trykteknik.

Hvis du foretrækker at arbejde med egne projekter og materialer, vil der også være plads til det.

Du vil som deltager på kurset blive introduceret for forskellige designere og stiltyper, og vi vil diskutere og snakke om modens skabere og stilarter.

Om dig:

  • Du har lyst til at arbejde med simpelt snit
  • Du er åben overfor eksperimenter
  • Du er villig til at modtage feedback og vejledning på dit arbejde
  • Du kan arbejde i et åbent tekstilværksted sammen med andre

 

Da der kun er begrænset materiale til rådighed på Vrå Højskoles tekstilværksted er det en fordel at medbring stof selv. Eksempelvis lagenlærred. Vi vil i løbet af kurset også besøge en lokal stof-butik, hvor du får mulighed for at købe supplerende materiale.

Vrå Højskoles tekstilværksted råder over blandt andet symaskiner og  strygejern, men du er meget velkommen til at tage dit eget udstyr med. Du kan bruge kurset til at blive mere fortrolig med dine egen maskine og få råd og vejledning i,  hvordan du bruger den optimalt.

I løbet af din uge på højskolen vil du også møde andre kursusdeltagere, blandt andet til morgenmad, morgensamlinger, frokost og aftensmad – ligesom der om aftenen ofte vil være fælles arrangementer på tværs af holdene.

Har du særlige kosthensyn, eller ønsker du at bo på eneværelse, skal du gøre opmærksom på det ved tilmelding. Bemærk, at der er et tillæg på 800,- ved eneværelse.


Max 8 deltagere.

Underviser

Lene Schøning Bruun

På faget er Lene Schøning Bruun, der er uddannet Tekstil Konstruktør og har en PD i materiel kultur.

Lene har undervist på Alexandraskole i Frederikshavn, der er kendt for sine dygtige skræddere.

Hun har bla. syet tøj til Ghita Nørby, Diana Benneweis, Prinsesse Alexandra og flere kendte politikere.

Del denne side på de sociale medier:

Facebook
Google+
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Email

Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!

Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange sommerkurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.

Mange af vores kurser har kun plads til eksempelvis 12 deltagere – nogle enkelte mere. De små hold sikrer, at du får ekstra meget ud af undervisningen – og samtidig lærer de øvrige kursister på holdet bedre at kende.

Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.

Uforpligtende tilmelding til kurset: