Keramik weekend-kursus på Vrå Højskole
Information om keramik-kurset
-
14.-16. april 2023
-
En HEL weekend med keramik
-
Keramik for alle
Keramik for alle, en rigtig god måde koble af på!
Dette weekendkursus er perfekt for dig der vil snuse til lerets fantastiske verden, eller for dig der er øvet og ønsker at fordybe dig. Vi tager udgangspunkt i de ønsker, kursisterne måtte have. Kurset er bygget op omkring eget arbejde, individuel vejledning og demonstration af keramiske teknikker som f.x. pladeteknik, drejning og glasering. Sammen med dine medkursister kan du benytte værkstedet til sent ud på aftenen.
Ankomst fredag med introduktion til kurset og dit første keramiske arbejde påbegyndes. Lørdag og søndag har I tid til at udforme produkter i ler. Den efterfølgende lørdag kommer I og glaserer de produkter I har skabt – ellers vil Nanna gøre det for jer. Keramikken skal brændes igen og I kan afhente jeres keramik efter 1 uge.
Pris pr. kg. ler 40 Kr. Prisen er inkl. glasur og brænding.
Underviser
Nanna Simonsen
På kurset undervises du af Nanna Simonsen, der selv er tidligere elev på Vrå Højskole. Nanna kastede under sit højskoleforløb sin kærlighed på keramikken og er ved at åbne egen web-shop hvor hun sælger sit smukke keramik. Nanna har erfaring med undervisning på vores sommerkurser, undervisning af udenlandske gæster samt på højskolens lange forløb. Du kan se noget af Nannas keramik på https://www.instagram.com/nannaceramics/ eller besøge hendes webshop: https://nannaceramics.com/
Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!
Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange kurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.
Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.