Kend din højskolesangbog
Information om sang-kurset
Bad og toilet på værelset
-
Uge 30: 24-07-2023 – 30-07-2023
-
Uge 30: LEDIGE PLADSER
-
Ungdoms- og Studiepris: 3.950,-
Kom med når vi dykker ned i Danmarks mest solgte bog.
Først og fremmest skal vi synge fra Højskolesangbogen i en uge hvor vi har fokus på sangbogens forskellige temaer, sangteknik og tradition, poesi og historie.
Vi vil bl.a. bruge sangbogen som udgangspunkt til verdenshistorien, danmarkshistorien og lokalhistorien. Vi vil bruge sangbogen til at undersøge hvad der rører sig i ”den danske ungdom”, i kærligheden, i bekymringerne, i udsynet – og hvordan dette har ændret sig de sidste 20 år.
Vi vil prøve at blive klogere på vores samtid ved at diskutere tilvalg/fravalg af sange og tematikker til den sidste udgave af sangbogen som udkom i 2020
Mangeårige højskolelærer Anders H.U. Nielsen, som har stået for et utal af sangaftner, musikforedrag og fællessangsarrangementer vil være den gennemgående underviser og pianist, på et kursus som også involverer stemmetræning og sangteknik undervisningen af sangerinde og højskolelærer Stine Flyvholm, musikalske indslag ved musiker og højskolelærer Jimmy Guldbæk, en klassisk koncert af højeste kvalitet, samt udefrakommende foredragsholdere.
Højskoleånd, morgensamlinger, god mad, udflugter til Børglum kloster og Rubjerg Knude og meget andet.
Samtidig med kurset om højskolesangbogen er der vandrekursus, om aftenen vil der ofte være fællesprogram.
Har du særlige hensyn, som vi skal tage i forhold til din kost, kan du gøre opmærksom på det i kommentarfeltet i din tilmelding. Det er også her, du har mulighed for at bestille enkeltværelse. Bemærk: Enkeltværelse koster et tillæg på 1.450,-
Særlige forhold for ungdomspris:
Deltager du som ung mellem 18 og 25 år eller med studiekort(25-30 år), skal du huske at markere boksen i tilmeldingen.
Underviser
Anders HU Nielsen
Anders er lead-sanger i blandt andet Uhrskov og Andersen og har tidligere været gæsteforsker og forskningsassistent ved Center for Dansk Jazzhistorie på Aalborg Universitet.
Derudover har han været radiovært ved Radio Aalborg og sunget kor på højeste niveau, hvor han har rejst meget og sunget koncerter i mange lande i og uden for Europa. Genremæssigt spænder han bredt fra rock, blues, roots, jazz over electronica, dub og moderne klassisk musik.
Anders blev ansat på Vrå Højskole i 2008, og underviser i sangskrivning og musikteori.
Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!
Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange sommerkurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.
Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.