Gamle teknikker ud fra digitale filer

Uge 27: 29-06-2019 – 05-07-2019

Pris: Kr. 4800 i dobbeltværelse inkl. kost og logi

Status: Ledige pladser
– dog kun værelser med bad og toilet på gangen.

En uge med skarp fokus på fotografiet

Har du lyst til at lave billeder, som man gjorde næsten 180 år siden? Så er dette ugekursus med Emil Schildt lige noget for dig

Fotografiet for 100 år og mere siden er kendetegnet ved at tilbyde en masse forskellige teknikker, som i mange år har være glemt.
Men som i dag kan laves igen – selv med et digitalt kamera som udgangspunkt.
Man putter sin fil – eller sin indscannede film ind i en computer – laver den sort/hvid og så til et stort negativ. Dette negativ kan så printes ud på transparent, og derefter kan man kaste sig over disse gamle, smukke teknikker.

På dette kursus skal vi blandt andet prøve teknikker som:

  • Cyanotypi
  • Saltprint
  • Oilprint
  • Bromoil
  • Albumen print og flere

Udover de smukke resultater er disse teknikker kendetegnet ved, at man laver unikaer – man kan lave det samme motiv flere gange, men de vil altid se forskellige ud.

Om dig:

  • Du er interesseret i at afprøve gamle foto-teknikker
  • Du er nybegynder eller drevet indenfor fotografiet. Alle er velkomne
  • Du er åben overfor både digital og analog fotografi
  • Du er klar til at arbejde i et kreativt fotoværksted, hvor du både vil få klasseundervisning og individuel vejledning
  • Du vil også få mulighed for at nørde med egne fotoprojekter. Vrå Højskole har et stort mørkekammer hvor vi kan lave prints for dem, der er interesserede.

Du er velkommen til at medbringe dit eget kamera-udstyr, men Vrå Højskole råder over en stor samling af kameraer.

Glæd dig til en spændende foto-uge, hvor du også vil møde højskolens øvrige kursister til måltiderne, morgensamlinger og aftenarrangementer.

Har du særlige hensyn, som vi skal tage til din kost, er det vigtigt, at du gør opmærksom på det ved tilmelding. Det er også her, du kan reservere et eneværelse. Bemærk: Der er et tillæg på 800,- på eneværelse

Underviser

Emil Schildt

Underviser i Klassisk Fotografi og korte kurser med fotografi, herunder portræt-, model-, lanskabsfotografi, gamle teknikker m.fl

Emil har undervist på Vrå Højskole siden 2002. Han er autodidakt fotograf og kunstner, og er international anerkendt for blandt andet sine Bromoil-værker.

Han har udstillet hos blandt andet Galleri A i Lønstrup, på kunstmessen North og på den årlige Stenum-udstilling lidt udenfor Vrå.

Del denne side på de sociale medier:

Facebook
Google+
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Email

Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!

Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange sommerkurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.

Mange af vores kurser har kun plads til eksempelvis 12 deltagere – nogle enkelte mere. De små hold sikrer, at du får ekstra meget ud af undervisningen – og samtidig lærer de øvrige kursister på holdet bedre at kende.

Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.

Uforpligtende tilmelding til kurset: