fbpx

Forfatterkursus – Skriv krimi med Lone Theils

Information om forfatter-kurset

kr 4.950 Inkl. kost og logi i dobbeltværelse
  • Uge 32: 07-08-2023 – 12-08-2023
  • Uge 32: Ledige pladser
  • Ungdoms- og Studiepris: 3.950,-
Ledige pladser

Plot, spænding, karakterer, research og dialog

Drømmer du om at skrive en bog? Vi når det ikke på en uge, men du får masser af gode redskaber til at gå i gang med at skrive den krimi eller en roman du altid har drømt om at få gjort færdig. Vi kommer til at arbejde med plot, spænding, udvikling af karakterer, dialog, research og alle de andre ting, der gør en bog læsværdig.

Vi kommer også til at arbejde med at give og modtage feedback på tekster. Undervejs vil vi også se nærmere på hvad arbejdslivet som forfatter indebærer lige fra redigering, kontakt med forlag til agenter og fagforbund.

Når ugen er gået, er du kommet i fremragende skriveform og klar til at arbejde videre med de frø vi har sået på kurset.

Meget mere end bare skriveøvelser

Når du er på ugekursus på højskolen, lærer og forbedrer du dine tekniske færdigheder inden for dit valgte fag. Men et sommerkursus er meget mere end det. 

Det er også fællessang fra højskolesangbogen, foredrag og hyggeligt samvær. Både når vi mødes til morgen- og aftensamling i foredragssalen, men også omkring de mange velsmagende måltider i spisesalen.

Ud over dem du går på hold med, vil du også møde mange af sommerens øvrige kursister. 

Har du særlige behov i forhold til mad, er det vigtigt, at du gør os opmærksomme på det, når du tilmelder dig. Vi tager kost-hensyn til både allergikerere, veganere og vegetarer.

På sommerkurserne er det normalt, at du bliver indkvarteret på tomandsværelser med eget bad og toilet. Du kan ønske at komme til at bo sammen med en du evt. kender, eller du kan ved tilmeldingen bestille enkeltværelse. Bemærk, at det koster 1450,- ekstra 

Du er også velkommen til at ringe på 9898 1010, hvis du har yderligere spørgsmål. 

Særlige forhold for ungdomspris

Deltager du som ung mellem 18 og 25 år eller med studiekort(25-30 år), skal du huske at markere boksen i tilmeldingen.

Vær opmærksom på, at du IKKE kan få eneværelse, når du vælger ungdomspris.

Underviser

Lone Theils

Lone Theils, født 1971, er tidligere korrespondent for blandt andet Politiken og Berlingske Tidende i London, hvor hun boede i mere end 16 år. I den periode udførte hun også en række opgaver for DR, TV2 og Radio 24Syv. Hun er nu tilknyttet internetmagasinet POV International.

Hun debuterede med Pigerne fra Englandsbåden med journalist Nora Sand i hovedrollen i 2015. Bogen blev en bestseller i Danmark og nu er solgt til oversættelse i 14 lande, blandt andet Storbritannien, Tyskland, Sverige og Spanien.

Hun er desuden forfatter til biografien Globetrotter med Jens Bjerre.

I 2016 flyttede Lone til Danmark for at koncentere sig om at være forfatter på fuld tid. I sin fritid elsker hun at kickbokse, rejse og lave mad.

Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!

Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange sommerkurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.

Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.

Tilmelding til kurset:





Scroll to Top
Scroll til toppen