Akvarel for øvede og begyndere

Uge 26: 22-06-2019 – 28-06-2019

Pris: Kr. 4800 i dobbeltværelse inkl. kost og logi

Status: Kun ledige pladser til dagskursister

Kunsten at male med akvarel vandfarver

Et sommerkursus på Vrå Højskole i akvarel-maling er for såvel øvede som begyndere.
Vi arbejder hver dag med et fælles afsæt omkring dagens male-opgave, som kan være:

  • En opstilling
  • Himmel & hav
  • Landskabet i Vendsyssel
  • Bygninger
  • Portrætter

Vrå Højskole ligger midt i et naturskønt område. Så når vejret tillader det, arbejder vi naturligvis ude under den høje blå himmel. En dag kører højskolens bus os til Vesterhavet, hvor vi maler den dramatiske kystlinje.

Der vil både være fælles oplæg – men  også individuel feedback og , hvor du vil få vejledning og gode råd. Hver dag sluttes dagen af med billedgennemgang af alles værker under lærerens kyndige og konstruktive kommentarer.

Om dig:

  • Du har lyst til at bruge 5 dage med akvarelmaling på Vrå Højskole
  • Du er indstillet på at arbejde i værksteder sammen med andre
  • Du er åben overfor konstruktiv kritik og vejledning

Det er en god idé, at medbringe en lille “felt-skammel” eller taburet, som du kan bruge, når vi maler udendørs. Du kan købe materialer på højskolen, men du er også velkommen til at medbringe dem selv

Meget mere end akvarel-maling

Når du er på sommerkursus i akvarel-maling lærer og forbedrer du dine tekniske færdigheder inden for maling med vandfarver. Men et sommerkursus er meget mere end det. 

Det er også fællessang fra højskolesangbogen, foredrag og hyggeligt samvær. Både når vi mødes til morgen- og aftensamling i foredragssalen, men også omkring de mange velsmagende måltider i spisesalen.

Ud over dem du går på hold med, vil du også møde mange af sommerens øvrige kursister. 

 

Har du særlige behov i forhold til mad, er det vigtigt, at du gør os opmærksomme på det, når du tilmelder dig. Vi tager kost-hensyn til både allergiker og vegetarer.

På sommerkurserne er det normalt, at du bliver indkvarteret på tomandsværelser med eget bad og toilet. Du kan ønske at komme til at bo sammen med en du evt. kender, eller du kan ved tilmeldingen bestille enkeltværelse. Bemærk, at det koster 800,- ekstra 

Du er også velkommen til at ringe på 98 98 10 10, hvis du har yderligere spørgsmål. 

Underviser

Ole Schiellerup

Højskolelærer med stort H! Grundtvig hang på væggen i Oles børneværelse, og han har arbejdet og levet med de frie skoler i størstedelen af sit liv. 

Ole er uddannet fra Den Frie Lærerhøjskole i Ollerup, har været ansat på Ubberup Højskole, Højskolen Strand, Vestbirk Efterskole, J.C Campbelle Folkschool og Højskolen Diget, før han  i 2010 kom til Vrå Højskole.

Han underviser i kunst, og har tidligere undervist i blandt andet designteori. Ole er en dygtig pianist, korsanger og en æstetisk handyman. Han er ejer af et bed and breakfast i Skagen.

Del denne side på de sociale medier:

Facebook
Google+
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Email

Udfyld tilmeldings-formularen og kom afsted!

Har du lyst til at deltage på et af Vrå Højskoles mange sommerkurser, gælder det om at tilmelde sig – og gerne inden alt for længe. En del af vores kurser er nemlig hurtigt udsolgt, så det gælder om at komme først til mølle.

Mange af vores kurser har kun plads til eksempelvis 12 deltagere – nogle enkelte mere. De små hold sikrer, at du får ekstra meget ud af undervisningen – og samtidig lærer de øvrige kursister på holdet bedre at kende.

Skulle det kursus, som du gerne vil på, være udsolgt, så skriver vi dig gerne op på venteliste. Du kan nemlig være heldig, at en anden må melde afbud – og så kontakter vi selvfølgelig dig. Vi glæder os til at møde dig – og lære dig bedre at kende. Brug tilmeldings-formularen herunder.

Uforpligtende tilmelding til kurset: