Sund fornuft

Klumme i NORDJYSKE af vores forstander Pia Schnoor.

Et nyt år er begyndt, vi skriver 2020. Et nyt tiår, hvis indhold endnu er ukendt. Jeg drømmer om, at det bliver et årti, hvor sund fornuft får lov at blive toneangivende og mere styrende end traditioner, regler, religion og politiske drillerier. Måske et årti, hvor vi med sund fornuft i baghovedet kan begynde en stille revolution hen mod et samfund, der bygger på menneskelige værdier og videnskabelige facts, i stedet for følerier og synsninger. Et samfund, der bygger på respekt for det enkelte individ, hele tiden med afsættet i, hvad der er det bedste for fællesskabet. Mennesker trives i fællesskaber, hvis de bliver respekterede og værdsatte.

Når vi kigger ud i verden, er året begyndt voldsomt med store klimakatastrofer. Både ild og vand har været i spil flere steder på kloden. De unge kræver klimapolitik, der rykker. Men hvem skal betale regningerne nu og her? Hvor finder vi det fællesskab, hvor vi alle kan rykke på klimapolitikken, så det ikke kun er et spørgsmål om kroner og øre og et slagsmål mellem vegetarer og kødspisere? Det skal vi være fælles om. Men måske er det ”ikke lige min tegnebog, det skal ud over”. Måske er der lige her nogle modstridende interesser, der gør, at vi dybest set ikke er klar til at skabe det samfund.

Forleden kom det frem, at to vindmøller, der tilsammen kunne forsyne 5000 husstande, ikke måtte opføres, da de ødelagde udsigten fra en middelalderkirke, der i øvrigt snart skal forvandles til en ”lejlighedskirke”. Der er også en ødelagt klit i Skagen, der ikke kan genopbygges og sikres mod yderligere erosion pga. vejret, da der er klaget af en borger, som måske får ødelagt sin udsigt.

Begge sager har klimakonsekvenser, men kroner og øre, politik og religion samt den lille egoisme, vi alle bærer i os, står i vejen for at tage små, men vigtige skridt. Der er masser af historier om tåbelige afgørelser, der pga. klagemuligheder og lobbyarbejde afværges. Men der er lige så mange tåbelige klager over fornuftige afgørelser, der udsætter nødvendige handlinger.

Vi ser dem i hverdagen, vi ser dem i det politiske liv. En nylig debat i Folketinget handlede om, at asylansøgere skal opbevares udenfor Danmarks grænser. Det er formentlig sund fornuft, men en fuldstændig umulig tanke. Ikke desto mindre forsøgte den tidligere regering på dette i et par år, hvorefter de nu klandrer den nye regering for, at dette ikke er sket på et halvt år. Også her lader vi politik og religion stå over sund fornuft og handling.

Statens Kunstfond og dens legater angribes i disse dage i det politiske system. Vores kulturminister har klogeligt valgt at holde fast i, at bedømmelse af kunst og kultur skal ske af folk, der ved noget, og ikke bero på synsninger og geografi.
Naturligvis er vi ikke alle enige om, hvad sund fornuft er. Men jeg er sikker på, at hvis vi fjerner alle andre parametre, sansninger, synsninger og følerier, og træffer beslutninger med afsæt i underbygget viden, ja så er vi tæt på at være enige om, hvad sund fornuft er.

Den sunde fornuft kan så bruges til at skabe fællesskaber, hvor mennesker er respekterede og værdsatte, hvor unge ikke skal gå ned med stress og depression i jagten på karakterer, hvor unge bliver bakket op i at blive gode håndværkere uden at være genier i dansk og matematik, hvor professionsbachelorer får lov at udøve deres fag i uddannelsen i stedet for at skrive store rapporter med sindrigt notesystem, hvor ældre kan få en værdig hjælp og ikke reduceres til mindreværdige borgere, der tildeles 45 minutter hjælp hver 14. dag.

Den sunde fornuft kan bruges overalt, i politik, i kultur, i stat, kommune og region, men også hos hver enkelt af os i hverdagen og i alle vores beslutninger. Det betyder ikke, at vi skal blive mennesker uden følelser og synsninger. Det betyder ikke, at vi skal droppe vores holdninger. Det betyder ikke, at vi skal opgive at kæmpe for det, vi har kært eller brænder for. Men det betyder, at vi hele tiden skal lave en lakmusprøve på, om det vi nu synes, føler eller sanser giver mening i en sammenhæng, hvor der er et fællesskab med respekterede og værdsatte mennesker, inden vi starter en ”krig”, uanset om der er tale om politik, kultur eller religion.

Pia Schnoor

Del denne side på de sociale medier:

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email
Scroll til toppen