RESPEKT

Klumme i NORDJYSKE af vores forstander Pia Schnoor

Respekt er et underligt ord, der bruges i mange forskelige sammenhænge. Vi har hørt ordet respekt brugt som en kompliment, måske mest blandt unge, men vi bruger også vendingen: ”det kan man godt have respekt for”. Eller den anden vej: ”det er respektløst”.

Ordet respekt betyder iflg. Den Danske Ordbog: anerkendelse af nogens eller nogets værdi, status, vigtighed, berettigelse eller lignende – med synonymerne: agtelse, ærbødighed.

Lige nu er et håndtryk blevet den helt store måleenhed for, om der udvises respekt eller ej.

Jeg har den helt klare opfattelse, at et håndtryk ikke kan og skal definere min respekt eller anerkendelse for noget eller nogen. Jeg kan nemt forestille mig et par mennesker, herunder et par politikere, jeg ikke vil give hånd, hvis jeg på den måde viser respekt for dem. Det ville være mig inderligt imod, uagtet at jeg godt kan opføre mig civiliseret, når de er i nærheden.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi begynder at se på, hvad det egentlig er, vi kræver af hinanden, når vi bruger ordet respekt. Nu hvor det er blevet så værdiladet, at religiøse holdninger skal overtrumfes af dette ene lille ord med tusindvis af betydninger. Jeg synes dog, det er underligt, at vi på nogen måde kan tillægge det betydningen: jeg undertrykker dig, og det skal du bare acceptere.

”Tryk avler modtryk” er et gammelt udtryk, vi har kendt i mange år, og som bl.a. optræder, når vi taler adfærdspsykologi for nybegyndere. Som jeg ser det, sker der nu en stramning af begrebet ved at indføre en fiktiv og bevægelig definition af ordet respekt, således at vi kan bruge respekt som tryk og derefter håbe på, at det ikke giver modtryk, da respekt jo er noget, man skal have for hinanden.

Jeg så ”Vi ses hos Clement” i TV søndag aften. Nu er der nok ikke så mange, der ser helt almindeligt flow TV mere – og derfor forskånes for en udsendelse som denne. Deltagerne i første del var Uffe Elbæk og Morten Messerschmidt samt Clement i egen person. Netop denne udsendelse er et godt eksempel på respektløshed mellem mennesker. Der afbrydes, der lyttes ikke, der tales i munden på hinanden, og horrible påstande får lov at fare gennem luften: ”det var nødvendigt med burkaforbuddet”, ”massevoldtægter er inspireret af muslimsk indvandring”, ”pigerne i muslimske familier må ikke deltage i klassefester”.

Når et program som dette kommer til at stå som et eksempel på en debat, der vises i det offentlige rum, ødelægges debatkulturen, og der sendes signaler om, at det, der engang var helt almindeligt, nemlig at lytte og lade modparten tale ud, ikke er vigtigt – med den konsekvens, at den, der råber højest og måske ikke den med de klogeste ord, vinder kampen. Jeg mener, der er tale om respektløshed, og at netop accept og profilering af denne debatform er med til, at ordet respekt som noget man gør sig fortjent til, udvandes og misbruges.

Når ordet respekt handler om anerkendelse af nogens eller nogets værdi, status, vigtighed, berettigelse eller lignende, har jeg svært ved at se, hvorfor netop et håndtryk skal være symbolet på dette. En hånd på hjertet, en samling af håndflader fulgt af et ”namaste”, et nik med et smil er for mig lige så vigtige symboler på anerkendelse og respekt.

Grundtvig sagde: ”Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil, har for modersmålet øre og for fædrelandet ild…” Han sagde ikke noget om håndtryk. Han sagde ikke noget om burkaforbud. Han sagde, at hvis du regner dig for dansker, hvis du vil øve dig på sproget, og hvis du brænder for landet, så hører du til folket. – Det er respekt for andre.

I modsætning til: Du skal være kristen. Du skal elske frikadeller. Du må ikke have det tøj på, du ønsker. Du skal være parat til at give hånd og vise respekt også overfor dem, der ikke er værdige. Du skal være bedre til dansk end dem, der er danskere. Du skal assimileres. – Det er mangel på respekt.

Respekt handler om accept og ligeværdighed. Respektløshed handler om tryk og ulighed.

Jeg vil gerne bo i et land, hvor respekt mellem mennesker er det almindelige, og hvor der så tages grundigt fat på at løse problemerne – i stedet for at generalisere overfor hele befolkningsgrupper med pseudo-symbollovgivninger.

Pia Schnoor

Del denne side på de sociale medier:

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email