Hvad i alverden sker der?

Klumme i NORDJYSKE af vores forstander Pia Schnoor

I Ugebrevet Mandag Morgen stod følgende kommentar:

”Det er tid til at erkende, at de store skattesager ikke handler om gemene røvere, men om et helt system, hvor finansfolk opererer globalt, men organiserer sig lokalt og dermed er svære at drage til ansvar.”

Jeg lader den lige stå et øjeblik uden øvrige bemærkninger.

I P1 Orientering fortalte man forleden dag om en restauratør, der havde fået et straksbøde på 10.000 kr. for overtrædelse af loven om hvidvask. Han havde fået betaling for et selskab og ville aflevere pengene i banken, men betalingen var i kontanter og han kunne ikke redegøre for, hvor hans kunde havde fået pengene fra. Banken anmelder indbetalingen, og i løbet af få timer er sagen håndteret af bagmandspolitiet.

På vores skole har vi et EU-projekt, det skal revideres mange gange. Det er både klart og logisk, men en af de store hurdler var, at vi havde skrevet datoen for underskift på computer på de ansattes kontrakter. Kontrakterne havde alle samme startdato, var ens og blev alle underskrevet på projektets startmøde. Men datoer skal skrives i hånden, så de kan kontrolleres. Denne forbrydelse betød, at ca. 1,5 mio. støttekroner, som vi havde udbetalt som lønninger, blev forsinket næsten 1 år.

I disse dage kommer der en forklaring fra en af bagmændene om den store internationale skatte- og banksvindel. Vi venter på reaktionerne og løsningen, der sandsynligvis ikke kommer. Systemet accepterer tyverierne som noget uundgåeligt, blot fordi det er muligt. Moral forholder systemer sig ikke til.

På en anden bane leger store drenge med atomtrusler og en retorik, der hører hjemme i børnehaven eller i de smås skolegård. Det får de lov til, uden at nogen siger fra.

På en tredje, mere hjemlig bane, jages politikere og embedsmænd, hvis medierne kan finde noget som helst. Det behøver ikke være ulovligt, bare i deres optik umoralsk. Af og til virker det, som om det er mediernes vigtigste opgave at ødelægge mennesker, der vil tage ansvar eller forsøge efter bedste evne at gøre det. Mens de, der vil misbruge deres magt til at skade eller udnytte andre, skal forherliges og gøres acceptable, og symbolpolitikken får lov at sejre.

Alt dette har intet med kultur at gøre – og så alligevel. Jeg er bekymret for vores fælles fremtid, for måden vi tænker på, for måden vi opfatter tingene på, og for måden vi manipuleres med både i den lille sammenhæng og den store verdenssammenhæng. Helt grundliggende oplever jeg, at der er rod i vores samfundsstruktur. Så mange systemiske svagheder, så mange områder, hvor jeg som ganske almindeligt menneske ikke har den store indflydelse, og hvor jeg enten stiltiende accepterer og giver op eller nødtvunget accepterer, at sådan er ”udviklingen”.

Vi har klimakrise, migrantkrise, økonomisk krise, retorisk krise, sult- og fattigdomskriser, politiske kriser, nationalistiske kriser, ligestillingskriser, tørkekrise og mange andre små og store kriser. Jeg kan ikke gennemskue det. Jeg forstår det ikke.

Vi har ledige, dygtige mennesker i asylcentrene, samtidig med at vi har mangel på arbejdskraft og skal importere arbejdskraft udefra. Vi skal holde på de udenlandske studerende, men smide de unge studerende, der var nødt til at flygte fra deres universiteter og deres land ud af vores land. Jeg forstår det ikke.

Og så tilbage til starten:

”Det handler ikke om gemene røvere”, men de har ikke desto mindre frarøvet ikke blot Danmark men hele Europa mange, mange penge, der kunne være brugt bedre – ”men de er svære at drage til ansvar” – ? De er da gemene. De er da røvere, der kan sættes personer på. Skal de virkelig være fredet? Jeg forstår det ikke.

Pengene må da for pokker findes et sted. Ansvaret må da kunne fastslås, og de skyldige stilles til regnskab for deres handlinger. Straffen er jeg stort set ligeglad med. Det hjælper formentlig ikke. Men udbyttet må tilbagebetales og bruges til det fælles bedste.

Eller er vi kommet så langt ud i en digitaliseret verden, at disse mange milliarder kun findes i en computer, der kan programmeres til at optimere og profitmaksimere mest muligt til dem, der styrer den?

Alt i alt er jeg stort set forvirret omkring alle de voldsomme ting, der sker omkring os, store såvel som mindre. Dels i symbolikkens navn, dels i populismens navn, dels i nationalismes navn, og dels i globaliserings navn. Jeg har lyst til at råbe: ”Stop verden – jeg vil af!” Hvis blot det kunne få enhver beslutningstager, stor såvel som lille, til at tænke sig om en gang mere.

Min opfordring denne uge skal være, at vi alle tænker os om en gang til, før vi gør noget, før vi svarer på noget, før vi blindt tror på noget. At vi genindfører refleksion og fordybelse på alle niveauer i samfundet.

På mandag kl. 17.00 får vi gæster. Nyt Europa har arrangeret et møde med skatteminister Karsten Lauritzen og EU-parlamentariker Jeppe Kofod, der bl.a. har sæde i EU’s Udvalg om Økonomisk Kriminalitet, Skatteunddragelse og Skatteundgåelse.

Jeg er spændt på, om de to, der lige nu må siges at befinde sig i orkanens øje, kan sikre, at jeg på tirsdag er blevet klogere på dette samfundscirkus.

EU skat

Del denne side på de sociale medier:

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email