fbpx

Højskolen sendte Mads videre med musikken

Efter halvandet år med musik på Vrå Højskole lykkedes det for 30-årige Mads Ferlev Jensby at komme ind på Almen Musik på Aalborg Universitet. Han er lige nu i gang med andet semester på det, han selv kalder sit drømmestudie.

Af Helle Møller Riis

Hvad har du gjort for at komme ind på musik?

Jeg har selvfølgelig været til optagelsesprøve, og især af den grund har jeg øvet en hel masse klaver. Vrå Højskole var fuldstændig afgørende for, at jeg blev klar og kom ind. Tiden på højskole forberedte mig til at blive en bedre musiker. Jeg havde nogle helt fantastiske lærere, som hjalp mig med at blive bedre til musikteori og sangskrivning, og så fik jeg tid og ro til at øve klaver.

Hvorfor tog du i sin tid på højskole?

Jeg havde brug for et skub til at komme videre. Jeg havde lavet mange forskellige ting, inden jeg startede på Vrå Højskole, men jeg vidste inderst inde godt, hvad min drøm var. Jeg følte dog, at jeg manglede at dygtiggøre mig. Jeg valgte Vrå, fordi jeg havde hørt godt om den. Jeg havde også lavet en del research, så da muligheden kom, var jeg ikke i tvivl. For mig havde det også betydning, at det var en lokal nordjysk højskole.

Hvad vil du anbefale andre, der vil igennem nåleøjet på netop dit studie?

Jeg vil så absolut anbefale, at man tager på Vrå, hvilket jeg allerede har gjort flere gange. Derudover er det vigtigt at finde ud af, hvad der skal til – både fagligt – men også socialt. Det er afgørende, at du kan trives i det miljø, der findes på studiet. Når du har gjort dig bevidst om det, så tag den tid, det tager til at få dygtiggjort dig. Øv dig – øv dig – øv dig. Og vær ikke bange for at spørge om hjælp!

Foto: Daniel Aslak (c)

Mads Jensby - (c) Daniel Aslak

Del denne side på de sociale medier:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Email
Scroll to Top
Scroll til toppen