Årets Pressefoto og brunch på Vrå Højskole

Vær med, når Tao Lytzen indvier Årets Pressefoto på Vrå Højskole søndag den 1. september klokken 11:00. Nyd højskolens udsøgte brunch inden.

Af Helle Møller Riis

Årets Pressefoto er danske fotografers Oscar-uddeling. Det er her, hvor Pressefotografforbundet hvert år hylder de bedste fotografer i Danmark, og ved dette års prisuddeling var to tidligere højskoleelever fra Vrå iblandt. Nemlig Marie Bentzon Sørensen og Julie Meldhede Kristensen, der begge har fordybet sig i klassisk fotografi og mediefaget på Vrå Højskole.

Årets Lange Web/tv Indslag:
Julie Meldhede Kristensen og Andreas Merrald,
studerende DMJX.
Årets Portræt: Marie Bentzon, studerende, Børsen.
Årets Portræt:
Marie Bentzon, studerende, Børsen.

Marie vandt årets portræt med et foto af den tidligere topchef i Danske Bank Thomas Borgen, og Julie Meldhede Kristensen vandt sammen med Andreas Merrald årets lange indslag til tv og web med ”Distant Love”, en lille film om langdistance-kærlighed. Samtidig vandt Claus Søndberg fra Nordjyske Medier titlen årets sportsbillede med sit ishockey-fotografi ”6-0”.

Søndag den 1. september kan du se filmen og billederne fra Årets Pressefoto i Kunstsalen i Vrå Højskole, og det meget omdiskuterede vinderfoto af realitystjerner fra en natklub, taget af Bax Lindhardt.

Årets Pressefoto: 
Bax Lindhardt, freelance
Tao Lytzen, PixlArt

Tao Lytzen, der er idémand bag den digitale udstillingshal PixlArt og selv er pressefotograf, sad med i den dommerkomité, der pegede på Bax Lindhardts billede som Årets Pressefoto. Tao holder åbningstale på Vrå Højskole den 1. september, og det glæder medie-lærer på Vrå Højskole og pressefotograf Søren Schnoor sig til:

– Årets Pressefoto havde en lidt kontroversiel vinder i år, og dommerkomiteen har fået en del kritik for valg af vinderbillede. Det vil Tao Lytzen blandt andet komme ind på i sin tale, siger Søren Schnoor.

Har du lyst til at spise med, når højskolen serverer brunch inden åbningen, kan du reservere bord på info@vraahojskole.dk. Brunch koster 98,- pr. person inklusiv kaffe, te og juice. Børn under 12 år er gratis.

Årets Pressefoto kan ses frem til 22. september i Kunstsalen alle hverdage kl. 9:00-18:00. I weekenden efter aftale på tlf. 98 98 10 10.

Vinderbilledet fra Årets Pressefoto 2019 - Foto: Bax Lindhardt

Del denne side på de sociale medier:

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email

Scroll til toppen