Yoga og meditation

Efterårssemestret 2022 på Vrå Højskole

Efterår 2022
kr 1.950 pr. uge, inkl. studietur, kost og logi i 12 uger
  • Start: 14. august 2022
  • Slut: 17. december 2022
  • Status: Ledige pladser
ledige pladser

Kom med på yogamåtten og få en introduktion til yogaøvelser og filosofien bag.

I undervisningen vil du både få en række fysiske øvelser, men du vil også prøve åndedræts- og meditationsøvelser og lære om yogaens historie og principper.

Faget giver dig ro og er en pause for både dine tanker og de udfordringer, du kan have i din hverdag. Du vil i yogaundervisningen møde et nyt fællesskab, hvor der er plads til alle, og hvor du får trukket vejret helt ned i fødderne – og får sænket skuldrene.

Vi arbejder både med ydre og indre styrker, med smidighed og med at få en god fornemmelse af dig selv. Det handler aldrig om at blive ”perfekt” til yoga – men der imod om at komme i balance med sig selv. Du vil blive fysisk udfordret, men aldrig ud over dine egne grænser.

Du vil lære grundprogrammer og øvelser, som du let kan bruge udenfor klassen, og som eksempelvis kan hjælpe dig med at falde bedre i søvn – og få ro på, hvis du kommer i en stresset og presset situation.

Om faget:

  • Du vil få en introduktion til yogastillinger (asana)

  • Til åndedrætsøvelser (pranayama)

  • Til meditation (yoga nidra)

  • Yogaens historie

  • Holisme og selvforståelse

Om dig:

  • Du har lyst til at bruge din krop

  • Du er åben overfor at prøve vejrtrækningsøvelser og meditation

  • Du er interesseret i at få en bedre selvforståelse

  • Du er indstillet på at få holdundervisning sammen med andre

  • Du behøver ikke at have prøvet yoga før, men det er en fordel, hvis du har tøj på, som du kan bevæge dig i.

Højskolen har yogamåtter, men det er en god idé at medbring en flaske vand.

Her er en yoga video fra nettet til inspiration

Underviser

Laura Røgild-Müller

Laura Røgild-Müller er uddannet cand.psych. fra Aalborg Universitet med stor interesse for forståelsen af selvet ud fra et kulturpsykologisk forståelse af, at vi som mennesker påvirker og påvirkes af den kulture og sociale kontekster vi indgår i.

Hun blev i 2018 uddannet yogalærer fra Santosha Yoga Institute på Bali og kombinerer hendes psykologisk forståelse med hendes viden og interesse for yogaen i en holistisk forståelse af individet.

Laura nørder dybt ned i forståelsen af det at være menneske både i en kropslig og psykologisk forstand, og hun finder blandt andet selv nærvær gennem træning og litteratur.

Scroll til toppen