Strik

Forårssemestret 2023 på Vrå Højskole

Forrår 2023
kr 1.950 pr. uge, inkl. kost og logi.
  • Periode: 15. jan. - 17. jun. 2023
  • Pris: 42.900 Kr.
  • Status: Ledige pladser
ledige pladser

Lær at strikke og slip kreativiteten løs, i faget ”Strik”.

Vi vil sammen gøre hverdagen sjovere og skønnere!

Vores timer i ”Strik” bruges på fællesprojekter – inspireret af Streetart. Vi udarbejder sammen en kunstnerisk vision for et fælles projekt, og derefter arbejder alle på faget sammen om at nå vores fælles mål. Vores projekt kan spænde vidt og bredt – fra mindre dekorationer på skolens område, til udvalgte ”yarn-bombs” rundt i Nordjylland. Vores fantasi og produktivitet danner rammen for vores mål.

I dette fag lærer du grundteknikker indenfor strik – slå op, ret, vrang, glatstrik, rib, retstrik, hønsestrik, udtagning, indtagning, kantmasker etc. Disse teknikker kan du bruge i alt dit fritidsstrik og danner grobund for mange timers dygtiggørelse indenfor faget.

Gennem semesteret kigger vi også nærmere på forskellige kunstnere og deres udtryksform – for derved at blive både klogere på Street Art, og samtidig hente inspiration til egne projekter.

Her er et par videoer fra nettet til inspiration

Underviser

Stine Flyvholm

Stine er uddannet rytmisk sangerinde ved Det Jyske Musikkonservatorium. Hun har været ansat på højskolen siden 2019.

Stine bor til dagligt med sin familie i Nørresundby. Hun er sangskriver og er udøvende musiker.

Udover musikken er Stine en strikke-nørd! Hun elsker alt ved strik- materialerne, opskrifterne, udtrykket og håndarbejdet. Hun bruger mange af dagens timer med et par strikkepinde i hånden!

Stine underviser i;
– Strik, vævning og tufting
– Strik
– Kor

Fællesskab?
Lære nyt?
Fordybe dig?
Møde nye mennesker?
Ta' på højskole!

Strik 2
Scroll til toppen