fbpx

Sangskrivning

Forår 2025 II
Vrå Højskole

Inkl. studietur, materialer
kr 23.250 inkl. kost og logi.
  • 2. marts - 14. juni 2025
  • Danske og internationale elever
  • Andet optag: Ledige pladser
ledige pladser

Lær at skrive sangene selv helt fra "bunden"

I Sangskrivning på Vrå Højskole  skriver vi sange ”fra bunden”. For at skrive en sang kan du bruge fem ingredienser:

  • En tekst
  • En melodi
  • Et rytmisk groove
  • Et harmonisk element
  • Et arrangement af lyden, som skaber et samlet udtryk

Der findes utallige traditioner og stilarter, som danner grundlag for, hvordan de fem ingredienser spiller optimalt sammen.

Når vi i sangskrivning skaber ”nyt,” gør vi det ved at undersøge og lære traditionerne og stilarterne at kende, så vi er i stand til at bryde dem.

At skabe ”nyt” er en kreativ proces. En proces som er meget personlig og individuel.
I sangskrivning venter vi ikke på, at inspirationen falder ned fra himlen. Vi arbejder bevidst mod at søge inspirationen.

Vi tør gøre op med de vante arbejdsformer. Vi tester metoden ”benspænd”, og vi arbejder med deadlines.

Rent praktisk vil nogle timer gå med at skrive sange. Andre går med at lytte til og lære om musik. Vi vil også bruge tid på at arrangere hinandens sange og spille dem i øvelokalet.
Der vil være grundliggende introduktion og undervisning i musikteori, tekstproduktion og komposition

Om dig:

  • Du har noget på hjertet
  • Du har allerede arbejdet med – eller har lyst til at arbejde med sangskrivning
  • Du er villig til at dele og diskutere dine sange med andre
  • Du er åben overfor personlig feedback og vejledning

I undervisningen kommer vi igennem tre store hovedområder:

  • Analyse
  • Tekst og lyrik
  • Arrangement

Analyse: Hver uge bruger vi tid til at lytte, analysere og diskutere musik og lyrik, som bliver knyttet til genre og stilarter. Undervisningen indeholder også musikhistorie, hvor musikken bliver sat i sin samtid. Her lærer du at forstå de forskellige kulturelle strømninger, som musikken udspringer af. Der bliver også analyseret musik i en mere musikfaglig kontekst. Parametre som instrumentering, klangideal, form, ideomatik og harmoni.

Tekst og lyrik: Her skaber du selv din egen tekst. Du får en lang række forskellige skriveøvelser, der ofte vil være i en bestemt ramme. Det gælder om, at lære dig håndværket at skrive en tekst, og få punkteret myten om, at den gode tekst kommer fra himlen som guddommelig inspiration. Tekstopgaverne falder inden for tre hovedkategorier:

En tema-opgave med fokus på et specifikt emne. Din undring og nysgerrighed om emnet bliver omdrejningspunktet i din tekst

Sproglig udvikling. Her skal du lære at ”stjæle” ord fra fra omverden, fx aviser, film bøger og blade og sætte dem ind i nye kreative i sammenhænge. Du skal se på sproget som en guldgrube af muligheder.

Personlige tekster – her vender du nogle personlige erfaringer og følelser om til sangtekst.

Arrangement: Her spiller og arrangerer vi hinandens numre. Vi fokuserer på de numre, der egner sig til orkester.

Du behøver ikke at have en masse sange liggende i skrivebordsskuffen for at komme med på sangskrivning, og du behøver heller ikke at være god til at synge. Holdet er for både nybegyndere, men også for dig, der ønsker at gå videre på musikkonservatoriet i Aalborg, Aarhus eller København, eller en anden musisk uddannelse som eksempelvis HF MUST , populærmusik og lydproduktion på Aalborg Universitet , musikvidenskab i Aarhus  eller København efter højskolen. 

Underviser

Anders H. U. Nielsen

Anders er lead-sanger i blandt andet Uhrskov og Andersen og har tidligere været gæsteforsker og forskningsassistent ved Center for Dansk Jazzhistorie på Aalborg Universitet. 

Derudover har han været radiovært ved Radio Aalborg og sunget kor på højeste niveau, hvor han har rejst meget og sunget koncerter i mange lande i og uden for Europa. Genremæssigt spænder han bredt fra rock, blues, roots, jazz over electronica, dub og moderne klassisk musik. 

Anders blev ansat på Vrå Højskole i 2008, og underviser i sangskrivning og musikteori.

Hør nogle af sangene der er lavet af Sangskrivningsholdet

Fede oplevelser?
Lære nyt?
Fordybe dig?
Møde nye mennesker?
Ta' på højskole!

Scroll to Top