Pilgrim – Hvem er du?

Forårssemestret 2022 på Vrå Højskole

Forår 2022
kr 1.500 pr. uge, inkl. studietur, kost og logi i 22 uger
  • Start: 9. januar 2022
  • Slut: 11. juni 2022
  • Status: Ledige pladser
Ledige pladser

En pilgrimsfærd, hvor vi godt tør stille spørgsmål

På rejse – gennem Europa, Asien eller bare livet i det hele taget. Mange vælger at rejse væk – langt væk – for at finde ro, for at opleve, for at tænke tanker, for at finde sig selv eller noget større. Andre tager på højskole for at gøre nøjagtig det samme. Nogle gør begge dele. Det hele lugter lidt af dannelsesrejse, livsrejse, eller vi kunne også kalde det pilgrimsfærd.

Mange spørgsmål kæmper om pladsen, når man er på rejse gennem livet …

  • hvem er jeg?
  • hvad er et menneske?
  • hvad skal jeg?
  • hvad vil jeg med livet?
  • er der en mening med, at jeg er her?
  • hvad er egentlig meningen?
  • hvad er tro for en størrelse? – og hvad med tvivlen?
  • hvad skal vi med etiske spilleregler?
  • hvad er skam? – og hvad er skyld?
  • hvad er dannelse? – eller hvornår er man dannet?
  • hvorfor er livet ind i mellem bøvlet
  • hvorfor …?

I Pilgrim – hvem er du? vil vi snakke om alle disse store og mindre store spørgsmål med stor nænsomhed.

Vi kommer til at undersøge, hvad nogle af de gamle store tænkere og forfattere tænkte. Hvad havde HC Andersen at sige om livet, Grundtvig vores skolefar eller Søren Kierkegaard? Og hvorfor er det stadig relevant i dag? Vi dykker ned i podcast’s – som fx ’Tal til mig’ og møder kendte mennesker, der fortæller om deres pilgrimsfærd gennem livet. Vi lurer sammen på, hvad Simon Kvam gør oprør mod i satiren Guru, hvor Andreas Mertz (spillet af Simon Kvam) forsøger at omvende en hel by til at Gå selv. Vi kigger ind i nogle af Svend Brinkmanns tanker (professor i psykologi) – om at Stå fast og Gå glip – og hvorfor det strider mod det, som vor tids udvikling stræber efter. Vi skal selvfølgelig også ud på en lille pilgrimsfærd/vandring. Der er meget godt i at gå. Sammen. Og måske alene.

Livet udfordrer og fordrer noget af os. Vi kommer til at stille mange spørgsmål – uden at der nødvendigvis følger et svar – og det tåler vi sammen.

Pilgrim – hvem er du?

Er et fag for dig, der har lyst til at småfilosofere over livet sammen med andre. Måske bliver vi klogere sammen. Måske gør vi ikke. Men jeg kan love, at vi kommer til at kredse om livets store spørgsmål på denne pilgrimsfærd, hvor vi godt tør stille disse spørgsmål.

Her er et par videoer til inspiration

Underviser

Dorthe Kjærgaard Sørensen

Fede oplevelser?
Lære nyt?
Fordybe dig?
Møde nye mennesker?
Ta' på højskole!

Pilgrim - Hvem er du? 2
Scroll til toppen