Kreativ Proces

Lær at tænke ud af boksen og ind i processen

I faget Kreativ Proces skal vi styrke din evne til at tænke og handle kreativt.


Vi skal blandt andet arbejde med: 

  • kreativt design og kreativ tankegang
  •  innovation og nye løsninger
  • nye og gamle handlemønstre 
  • Adskillelse af kreativ og logisk tænkning
  • idegenerering og ideudvikling 
  • projektbeskrivelse og projektudførelse
  • problemløsning og behov

Faget målretter sig til dig, der gerne vil tænke ud af boksen og arbejde med kreativ design og kreativ tankegang. Faget berører mange forskellige kreative metoder i forhold til det at skabe. 

Vi arbejder med abstrakte Idéer og arbejder målrettet med at skabe produkter, hvor processem er i fokus.


Vi vil diskutere undervejs og lære at bruge sanserne og forskellige materialer. Især at genbruge materialer og skabe nyt ud fra materialer vi bruger i hverdagen. Dvs. at du her både kan komme til at tegne, sy, lime, bruge lyd m.m

Da faget er meget grænsesøgende, eksperimenterende og udfordrende, stiller vi en meget struktureret dagsplan og arbejdsmetode op.

Dagsplan og metoder kunne eksempelvis være:

  • Problemfase: Formulering af fokussprøgsmål
  • Idegeneringsfase: Produktion af ideer via kreative teknikker
  • Idévurderingsfase: Vurdering af ideer
  • Idéudviklingsfase: De valgte ideer uddybes
  • Projektbeskrivelse: Prototype, budget og forretningsmodel eller metode fastlægges.

Faget kræver ingen særlige forudsætninger eller erfaring. Det er for dig, der har lyst til at tænke og arbejde mere kreativt. Både professionelt og privat. Er du allerede kunstnerisk tænkende og/eller udøvende, er dette fag, ikke kun målrettet til enten at tegne/male, sy, musik eller skrive. Det har fokus på spændings-feltet og processen mellem de forskellige kunstarter.

 

Mere om dig:

  • Du har lyst til at arbejde og tænke kreativt
  • Du er åben overfor gruppearbejde og fælles projekter
  • Du er åben overfor nye arbejdsmetoder og eksperimenter
  • Du deltager gerne i diskussioner
Faget er et enkelt modul, det vil sige 2,5 timer. Du er dog meget velkommen til at arbejde videre med den kreative

Underviser

Sofie Tone Nielsen

Sofie er uddannet oplevelsestekniker fra Aalborg Universitet og en af idékvinderne bag ’Platform 4’ og ’Chill i Parken’ i Aalborg. Sofie har under kunstnernavnet Tone udgivet adskillige plader og har spillet på både Roskilde Festival og SXSW-festivalen i USA.

Derudover har Sofie arbejdet med video- og installationskunst og er en af udstillerne i Vrå Kunstbygningens udstilling ’Indre og ydre landskaber’. Sofie Nielsen modtog i 2011 Nordjyske’s Kulturpris.

Sofie har været ansat på Vrå Højskole siden 2015.

Underviser

Lene Schøning Bruun

Lene Schnønning har været ansat på Vrå Højskole siden 2008. Hun er Lene uddannet Tekstil Konstruktør og har en PD i materiel kultur. 

Lene har undervist på Alexandraskole i Frederikshavn, der er kendt for sine dygtige skræddere. 

Hun har bla. syet tøj til Ghita Nørby, Diana Benneweis, Prinsesse Alexandra og flere kendte politikere.

Hun underviser i Fashion, Kreativ Proces og Kropskultur