Bliv voksen

Få styr på, hvordan du klarer dig "ude" i samfundet

Bliv voksen er et fag på Vrå Højskole, der ikke har nogle faste bøger eller et fast undervisningsmateriale, som vi skal igennem. Det er et praktisk og nyttigt fag, der handler om at kunne klare sig selv, og som tager fat på, hvad du kan gøre hvis:

  • Jeg får brev fra kommune?
  • Jeg ikke har flere penge på kontoen den sjette?
  • Ikke har noget job?
  • Ikke har et fedt liv, som jeg har lyst til at dele på Instagram?
  • Er træt og upoplagt hele tiden?
  • Ikke aner noget som helst om EU – og heller ikke ved, hvad det skal bruges til.
  • Jeg skal flytte og ikke ved, hvordan jeg praktisk griber den an
  • Der er folketings- eller kommunalvalg, og jeg jeg skal stemme
  • Gerne vil igang med sport eller en fritidsinteresse, men ikke helt kan motivere mig selv?
  • Jeg aldrig rigtig har fået styr på det der med at vaske tøj 
  • Jeg selv skal lægge et budget og holde styr på mine indkøb

I faget ”Bliv voksen” er der plads til spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Faget handler om dig og dit liv. Både praktiske problemer – men også personlige udfordringer som stress, identitet og hvordan du begår dig i din dagligdagen og den digitale virkelighed.

Intet er for lille eller for stort til at vi kan tage det op – og der findes ingen dumme spørgsmål. Dit liv, dine tanker og dine spørgsmål er vigtige for undervisningen – og derfor tager “Bliv Voksen” udgangspunkt i dig og dine holdkammerater.

På “Bliv voksen” bliver dine udfordringer og problemer taget seriøst. Derfor behandler vi altid dine og andres udfordringer med fortrolighed. Du bliver ikke “hængt” ud – men kan trygt være ærlig over både underviseren og de andre på holdet uden at blive “the talk of the town”.

 

 På faget vender vi os indad – men også udad mod samfundet, og du kan i høj grad være med til at forme undervisningen. 

Har du nogle emner, der optager dig, så diskuterer vi dem gerne på klassen. Det kunne være emner som flytning, studievalg, EU – eller kærestesorger. Intet er for stort eller for småt til “Bliv voksen”.

Du kan også få råd og vejledning i, hvordan du klarer lavpraktiske ting som NEM-ID, Digital Signatur og hvordan du bruger Borgerservice.

Undervisningen i Bliv Voksen foregår langt det meste på højskolen, men indimellem tager vi også på ture ud af huset – enten med vores bus eller med toget.

 Vi har eksempelvis været på museer, på virksomhedsbesøg og har været forbi flere uddannelsesteder. Turen kunne også gå til genbrugsstationen, til  rådhuset, borgerservice, biblioteket eller noget helt andet. Du er som elev velkommen til at komme med forslag til, hvor vores ture og eskursioner skal gå hen.

Det kræver ingen særlige forudsætninger – og ingen specifikke udfordringer for at komme med på “Bliv-voksen-faget”. Blot du har lyst til at få bedre styr på dit liv, og blive klædt på til de udfordringer, der venter dig efter din tid på højskolen. Eller måske de udfordringer du har, mens du går her.

 

Om dig:

  • Du har lyst til at blive klogere på livet “efter højskolen”
    Du har brug for råd/vejledning til, hvordan man klare sig selv
  • Du står måske overfor at skulle flytte hjemmefra/flytte til et andet land – eller på anden måde stå på egne ben
  • Du er åben overfor at drøfte din situation sammen med andre i et fortroligt forum
  • Du har lyst til at høre på andres liv og udfordringer og bidrager til fællesskabet på holdet

 

Underviser

Janne Kjærgård Nielsen

Janne er uddannet bibliotekar. Hun har været ansat som højskolelærer på Vrå Højskole siden 2003.

Janne bor sammen med sin familie tæt ved højskolen. Hun er mor til tre og er en ekspert i Vrå og omegn. Så hun er god at spørge, hvis du er i tvivl om noget i højskolens nærområde. 

Hun er bidragsyder til bogen “Højskolepædagogik”. Hun har taget den højskolepædagogiske specialuddannelse HPU.

Ved siden af sit arbejde med højskolen er Janne koordinator for FOFundervisningen på skolen – og så er hun stærk med et par strikkepinde og en fast del af holdet bag “strikfestivalen” på højskolen.

Scroll til toppen