Adventure Sport

Forårssemestret 2022 på Vrå Højskole

Forår 2022
kr 1.500 pr. uge, inkl. studietur, kost og logi i 22 uger
  • Start: 9. januar 2022
  • Slut: 11. juni 2022
  • Status: Ledige pladser
Ledige pladser

Udfordringer og sved på panden med adventure sport

Har du lyst til at udfordre dig selv, prøve dine grænser af, få sved på panden og samtidig have det sjovt. Så kom med, når vi cykler på mountainbike, løber trailløb, står på stand up paddleboards –og på longboards.

Adventure Sport er for dig, der aldrig giver op, har lyst til at være udendørs og kan lide at få pulsen op.

Undervisningen foregår udendørs. Vi tager både til stranden og til skoven i højskolens minibus og er ofte ”ude af huset” det meste af dagen.

Adventure Sport er nemlig et hel-dagsfag, hvor vi typisk smører madpakker ved morgenmaden, og tager afsted lige efter morgensamling ud til dagens destination. Vi vender tilbage til højskolen sidst på eftermiddagen.

Vi bruger 3-4 gange på hver ”disciplin” og du vil i løbet af semesteret få mulighed for at deltage i events som coast to coast, Thy Race og lignende. 

I Adventure Sport arbejder vi med:

  • Mountainbike og mountainbike teknik
  • Trailing og løbeteknik
  • Standup paddel board med introduktion hos North Shore Surf i Løkken
  • Longboarding og inliners
  • Kost og motion
  • Balancetræning på Slack Line
  • Udspring og svømmeteknik
  • Tips og trick til personlig træning og præstation

Om dig som deltager på Adventure Sport

Faget kræver ikke nogen særlige forudsætninger, men det kræver at du vil give den gas og tør at udfordre dine egne grænser.

Du skal have lyst til at være udendørs, og du er ikke bange for at blive beskidt eller svedig

Du behøver ikke at have en moutainbike, boards eller våddragt. Højskolen finder udstyr, som du kan bruge i undervisningen.

Det vil til gengæld være praktisk, hvis du har tøj og sko på, som du kan bevæge dig i. Ligesom det er en fordel at du kan svømme.

Her er et par videoer til inspiration

Underviser

Per Vilhelm Christensen

Per er uddannet fra Aalborg seminarium år 2000. Han har undervist i Dansk, Matematik, Idræt og billedkunst. Nyeste fag er Adventure Sport.

Per har været ansat på Vrå Højskole siden 2013.

Han er desuden en stærk “standupper” og en habil skater.

Scroll til toppen