fbpx

Fag på Vrå Højskole

Vælg kunstneriske og kreative fag på Vrå Højskole.

Du får en grundig introduktion til alle fagene den første uge du går på skolen og vælger først derefter fag. På den måde har du også mulighed for at stille spørgsmål til underviseren inden du vælger. 

Mandag og tirsdag er der: Musik og sangskrivning, Kunst, Syning og design, Smykkeværksted
Onsdag er der valgfag, de bliver præsenteret når vi har alting klar.
Torsdag og fredag er der: Strik, Vævning og tufting, Keramik, Musikproduktion, Fotografi   

Du kan som eksempel have Kunst og Keramik på skemaet, men ikke Keramik og Fotografi, da de ligger samtidigt.

Vælg ét fag du har både mandag og tirsdag

Vælg ét fag du har både torsdag og fredag

Et skema med mange muligheder

Du sammensætter selv dit skema, alt efter dine interesser. 

Du bestemmer altså selv, om du vil fordybe dig og nørde igennem på et område som eksempelvis musik, hvor du kan vælge at have “Musik og sangskrivning” mandag og tirsdag og så “Musikproduktion” torsdag og fredag – eller om du vil lave et mere alsidigt skema, som strækker sig ind over flere fagområder. Du bestemmer nemlig selv over dit eget skema.

Ingen af vores fag kræver særlige forudsætninger.  Det vil sige, at du behøver ikke at kunne spille guitar eller klaver for at vælge musik eller have dit eget kamera for at vælge fotografi. 

På en højskole er der:

  • Ingen eksamener
  • Ingen karakterer

Når dagens undervisning slutter, er værkstederne stadig åbne, så du kan dreje videre på din kop, øve videre i musiklokalet eller sætte nogle flere penselstrøg på dit maleri. Værkstederne er også åbne i weekenden.  

Fede oplevelser?
Lære nyt?
Fordybe dig?
Møde nye mennesker?

Fag på Vrå Højskole 1
Scroll to Top
Scroll til toppen