Gospel Workshop for alle /LUKKET FOR TILMELDING

Kom og syng med, når korleder Stine Flyvholm holder gospel-workshop/LUKKET FOR TILMELDINGER

Det sker lørdag den 25. januar, hvor vi mødes klokken 10:30 og slutter af med at lave en koncert klokken 17:00.

I løbet af dagen skal vi synge gospel-up-tempo numre og få energi i kroppen, og alle er velkomne uanset erfaring:

 – Gospel er for alle. Både dem der synger i kor, og dem, der aldrig har prøvet det før. Det fantastiske med gospel er nemlig, at det er let tilgængeligt, og spreder energi og glæde, siger Stine Flyvholm, der er uddannet fra det Jyske Musikkonservatorium, underviser i musik og musikteori på Vrå Højskole og selv er udøvende kunstner:

– Jeg håber på, at rigtig mange har lyst til at være med. Tag gerne dine venner, veninder og måske dit kor under armen. Workshoppen er for alle, der er nysgerrige på at komme tættere på energien i gospel, siger Stine Flyvholm.

Gospel bliver frem over en fast ingrediens på Højskolevej 1 i Vrå. Stine Flyvholm starter et nyt gospelkor op torsdag den 6. februar og måske får du lyst til fortsætte her efter workshoppen:

– Vi synger gospel to timer hver torsdag fra 19:30 til 21:30 og der er garanti for god energi og godt humør, sige Stine.

Korleder Stine Flyvholm

Korleder Stine Flyvholm 

Gospel Workshop på Vrå Højskole

Hvor: Vrå Højskole, Højskolevej 1, 9760 Vrå (Toget kører til Vrå)
Hvornår: Lørdag d. 25. januar 2020, kl. 10.30
Pris: Fri entré, men tilmelding (herunder) er nødvendig.
Niveau: For alle, lige meget om du aldrig har sunget før eller er øvet.

Program for dagen:

09:30-10:30 Brunch for dem, der har lyst (pris: 50,-)
10:30-17:00 Gospel Workshop
17:00: Vi laver en koncert for deltagere og øvrige interesserede

Scroll til toppen