Form værksted

I formværkstedet arbejder vi indenfor form og rum

Form værkstedet på Vrå Højskole går bag om arkitektur, design, teknik og formgivning.

Faget giver dig en ide om, hvorfor verden ser ud som den gør, og hvad arkitekten eller designeren tænkte på, da han eller hun byggede et hus – eller formgav en vase.

I form værkstedet forholder vi os til de omgivelser, vi er i. Vi kigger på både bygninger og brugsgenstande, og vi vil eksperimentere selv med at afprøve forskellige former og designer-processer.

Undervisningen i formværkstedet er en blanding af at afprøve og eksperimentere og samtidig få teorien og baggrundsviden om, hvorfor tingene er bygget op, som de er.

Formgivning og form er altafgørende, hvad enten  du arbejder med en skulptur eller arkitektur – og form værkstedet på Vrå Højskole er et fint supplement til fag som keramik, billedværkstedet, tekstilværkstedet og kunst.

Du kan også sagtens vælge faget ud fra interesse og nysgerighed. Du behøver nemlig ikke at have særlige forudsætninger eller erfaringer for at få noget ud af undervisningen.

I formværkstedet vil du blandt andet få:

  • Værktøjer, der lærer dig at beskrive en form
  • Værktøjer, der lærer dig at analyse en form
  • Introduktion til teknikker og metoder der arbejder med form
  • Introduktion til materialer – herunder bæredygtige materialer
  • erfaring i at bygge figurer og modeller i  pap og papir
  • Mulighed for at arbejde med  ler, dreje på drejeskive og tage fotos
  • udfordringer indenfor geometri
  • teori om formgivning 
  • en forståelse for designprocesser
I formværksted arbejder vi med form og rum

Om dig:

  • Du er interesseret i arkitektur og former er nysgerrig på at vide mere om, hvorfor verdens ser  har lyst til at vide, hvorfor verden ser ud som den gør
  • Du har lyst til at vide mere om form og formgivning
  • Du er åben overfor eksperimenter og forsøg
  • Du er glad for at arbejde kreativt
  • Du kan give plads til andre og andres ideer
  • Du er åben overfor klasseundervisning og er også indstillet på at arbejde selvstændigt
  • Du behøver ingen særlige forudsætninger eller tidligere erfaringen undervisningen er åben for alle
Et tema i undervisningen kunne eksempelvis være Jørgen Utzon og hans tilgang til arkitektur.
 
Det kunne også være et grundigt arbejde med geometriske former, hvor vi kigger på hver enkelt hver for sig, og eksperimenter med cirklen – dens styrker, svagheder og anvendelsesmuligheder.
 
Vi vil i formværkstedet også arbejde med overordnede projekter og temaer, som eksempelvis skyskrabere.

Underviser

Cille Colberg

Cille er kunsthåndværker og keramiker med stort K, og har bred erfaring med undervisning fra bl.a. Huset i Hasserisgade og Daghøjskolen Sind samt egne workshops.

Hun har deltaget på mange udstillinger og sågar vundet 2. pladsen til DM i frihåndsdrejning.

Hun er uddannet fra Kunstakademiets Designskole på Bornholm, Aarhus Kunstakademi – Clay Art, Håndværkerskolen Sønderborg – pottemager og Sønderjyllands Kunstskole.

Cille er formand i Danske Kunsthåndværkere & Designere i Nordjylland og hun er med i bestyrelsen i Dansk Pottemagerforening.

Scroll til toppen