Foråret er på vej!

Klumme i Nordjyske af tidligere forstander Pia Schnoor

En underlig tid: Foråret er på vej, vi er utålmodige, vintergækker og erantis stikker hovederne op. Vi afventer forår og ved, det kommer lige pludselig, men vi er nødt til at styre vores længsel. Vi kan ikke fremprovokere det ved at sætte varmeblæsere op eller ved at slække på de ”restriktioner”, som vinteren giver naturen. Alligevel brokker vi os ikke. Vi ved, at det kommer.

Tænk hvis vi kunne tage det billede over i diskussionen. Vi ved, at det bliver godt igen, vi ved bare ikke hvornår.

Vi ved, at nedlukningen har konsekvenser, men kender ikke konsekvenserne af en manglende nedlukning. Den kan vi kun se på afstand i vore nabolande, sidst Sverige, hvor det nu går helt galt. Men at lære af historien og andres erfaringer er ikke en spidskompetence i Danmark.

Kulturen lider. Ja, det vi kender lider. Indtægterne svigter, men mon ikke nød lærer nøgen kvinde at spinde, som det gamle ordsprog siger.

Der opstår nye kulturer, nye måder at gøre ting på, nye måder at opleve på, der kan fylde tomrummet, indtil vi er tilbage på sporet. Måske er der nogle af de nye måder, der holder ved, når pandemien er under kontrol.

Indimellem går der Hjallerup Marked i overbud omkring genåbninger. Der er mange i klemme: Vi kan ikke blive klippet eller dyrke fitness, vi kan ikke få vores kulturelle sult stillet, de unge kan ikke komme i skole, og måske værst af alt kan vi ikke dyrke vores sædvanlige sociale liv. Der er mange, der er ilde stedt, og det skal jeg på ingen måde forklejne. Men dødstallet er under kontrol, indlæggelserne er under kontrol, sundhedssystemet er ved at genvinde pusten. Skal vi ødelægge det igen, fordi vi bliver utålmodige, eller skal vi glæde os over, at der er nogle voksne eksperter, der kan hjælpe regeringen med at styre os igennem denne pandemi?

”Demokratiet undergraves oppefra” hedder en bog af Jussi Merklin, der udkom i 1980. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om den krigeriske tone og mangel på vilje til samarbejde i Folketinget kan undgå at påvirke og dermed afspejle sig i borgernes opfattelse af demokrati og dannet adfærd.

Det giver sig bl.a. udslag i borgerforslagene. I mine øjne bliver muligheden nogle gange misbrugt til populistiske tiltag, hvor man tvinger politikerne til at beskæftige sig med temmelig mange tåbeligheder: ”Mette Frederiksen skal stilles for en rigsret”. ”Magnus Heunicke skal stilles for en rigsret”. ”Mette Frederiksen skal ikke stilles for en rigsret”. Ærlig talt: er det virkelig en voksen og veluddannet befolkning værdigt?

En side af alt det, der kører lige nu i medier og på sociale medier, er tendensen til, at meget bliver forrået. Der skrives ikke mindst på Facebook, der på mange måder er blevet hovedinformationskanal nr. 1. Mange har en mening om, særligt hvad der er skidt, og hvor elendige beslutninger der træffes. Sjældent har de samme en løsning på det, der problematiseres, og forfalder derfor til personangreb og ligegyldigheder.

Det ville i min optik være rigtig godt, hvis både politikere og meningsdannere holdt sig for gode til at tage slagsmålene på de sociale medier, hvor algoritmerne bestemmer, hvem der må se hvad, og hvor ideen om borgerforslagenes indhold får næring. Vi har en skreven presse i Danmark. Vi har et par (det burde de være) objektive fjernsynskanaler, der også opererer på internettet. De er faciliteret af journalister, der i princippet er objektive, undersøgende, kritiske og formidlende. Lad informationsstrømmen gå den vej. Så er jeg temmelig overbevist om, at samtalekulturen og dermed hele den demokratiske proces vil udvikle sig på en måde, så vi alle kommer lettere over og måske bedre forstår, hvorfor vi lige nu må leve, som vi gør, og rette ind efter eksperterne.

Jeg savner også mennesker, sammenkomster, oplevelser, biografer, teatre, biblioteker og mange andre ting – men først og fremmest tryghed. Ja, jeg er bange for Coronaen. Jeg vil ikke smittes, jeg passer på, og jeg forlanger af mine omgivelser, at de gør det samme. Jeg er ikke specielt sårbar, men vil ikke løbe risikoen. Jeg vil opleve foråret og sommeren også, selv om jeg skal vente på det.

Pia Schnoor

Del denne side på de sociale medier:

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email
Scroll til toppen