fbpx

Højskoleophold

Find det du VIRKELIG brænder for på Vrå Højskole...

På et højskoleophold kan du fordybe dig og nørde igennem i et særligt område som musik, fotografi, design eller kunst – men du har også mulighed for at prøve mange forskellige fag og muligheder af.

Du kan sammensætte dit skema, så det passer præcis til dit behov og dine ønsker.

Ingen eksamener

På en højskole er der ingen eksamener og fast pensum – men der er mødepligt, og vi forventer derfor, at du deltager i:

  • Måltiderne
  • Morgensamlingen
  • Undervisningen
  • Køkkenpligterne
  • Rengøringen
  • Bogruppemøder
  • Aftensarrangementer
  • Ture ud af huset

Alle vigtige elementer af dit højskoleophold.

Mange bruger højskolen som springbræt til at komme ind på drømmeuddannelsen:

Fotografi, journalistik og medier

Vrå Højskole kan eksempelvis gøre dig bedre indenfor fotografi og medie, så du kan søge ind på Medieskolen i Viborg eller Medie og Journalisthøjskolen i Aarhus.

Kunst, håndværk og design

Højskolen kan også forbedre dine skills og dit portefolie indenfor håndværk, kunst og tekstildesign – så du lettere kan komme ind på VIA design i Herning, Kunstakademiet eller Designskolen i Kolding.

Musik, teori og sangskrivning

Flere af højskolens musikelever har  haft held til at klare optagelseprøven på musikkonservatoriet og har forbedret deres cv og styrket deres erfaringer, mens de gik her. På musik har du mulighed for at indspille din egen musik og lære at skrive dine egne sangtekster. I faget musik producer kan du lære at mixe og producere musik.

højskoleophold

Find ud af hvad du vil

Måske ved du endnu ikke, hvad du vil arbejde med og uddanne dig indenfor. Det er noget du kan finde ud af mens du går på højskole. På Vrå Højskole har vi mere end 20 fag, så vi skal nok hjælpe dig med at finde det, du netop er god til.

Skolefag

Du har også mulighed for at læse skolefag op i eksempelvis FVU dansk og FVU matematik, ligesom vi gerne understøtter din undervisning og din udvikling i STU-forløb. Det kræver ikke nogen særlig uddannelse eller kvalifikationer at gå på højskole, men det er et krav, at du er minimum 17,5 år, når du semestret starter.

Kom og se højskolen

Kom på besøg hos os og prøv højskolen af. Du kan få en rundvisning sammen med dine forældre, dine venner – eller måske din uu-vejleder. Går du på gymnasiet, handelsskole, EUD, EUX eller HTX, så tilrettelægger vi gerne en højskole-eskursion for hele klassen

Fede oplevelser?
Lære nyt?
Fordybe dig?
Møde nye mennesker?
Ta' på højskole!

Højskoleophold 1
Scroll to Top
Scroll til toppen