Lokaleleje

Brug os til møder, kurser, konferencer og fester

På Vrå Højskole har vi plads til alle former for  arrangementer. Du kan blandt andet bruge højskolen til:

  • Kurser
  • Konferencer
  • Møder
  • Workshops
  • Seminarer

Vi har plads til op til 250 mennesker på en gang, og kan tilbyde catering til jeres arrangement i vores hyggelige højskolerammer.

Har du en fest forude, er du også velkommen til at booke højskolen. Vores faciliteter kan blandt andet bruges til:

  • Barnedåb
  • Begravelse
  • Bryllupsfester
  • Firmafester
  • Konfirmation
  • Fødselsdage og mærkedage
  • Receptioner & Åbent Hus arrangementer

Hvis du vælger at holde dit arrangement eller din fest her på Vrå Højskole er der flere muligheder. Vi har flere forskellige festlokaler til dig og dine gæster: 

  • Kunstsalen har plads til 250 personer, og giver rum til store begivenheder som bryllupper, konferencer, konfirmationer og receptioner. Og ligger meget selvstændigt i forhold til den øvrige højskole.
  • Gymnastiksalen har plads til 175 personer, og egner sig til større arrangementer og fester. Gymnastiksalen ligger lige indenfor gården i højskolen. 
  • Foredragssalen har plads til 60 personer og er velegnet for selskaber som fødselsdage, barnedåb – såvel som begravelser. Den ligger i højskolens hovedbygning
  • Spisesalen har plads til 135 personer og ligger som foredragssalen i højskolens hovedbygning, helt tæt på højskolens køkken.
  • Dagligstuen med plads til 60 personer er for de mindresammenkomster, erfa-møder og lignende.

Fælles for alle lokaler er, at de ligger tæt ved toiletfaciliteter og garderobe, og der er gode parkeringsforhold flere steder omkring højskolen. Det er også muligt at booke ekstra lokaler i forbindelse med dit arrangement eller fest, ligesom der på flere tidspunkter af året kan bookes enkelt- eller dobbeltværelse til overnatning.
Vi har naturligvis trådløs opkobling til internettet. Vi har mulighed for at stille IT og projector til rådighed, og i foreløbigt et af lokalerne har vi opsat en elektronisk IT-tavle.

Vrå Højskole  har gennem årene dannet rammer for mange mærkedage, julefrokoster og hyggelige sammenkomster.
Kom og se vores lokaler, før du booker en aftale. Her kan du også få lejlighed til at  møde kokken og det personale, der sammen med dig skal gøre dit arrangement til en vellykket begivenhed.

Sammen med dig skaber vi den rigtige menu – og den perfekte stemning. Vores køkken har det økologiske bronzemærke og laver mad fra bunden af lokale råvarer.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på info@vraahojskole.dk eller catering@vraahojskole.dk

Fakta:

  • Vrå Højskole er fra 1872, og er dermed en af Danmarks ældste højskoler. Den rummer i det daglige op til 100 højskoleelever, der arbejder med alt fra kunst, tekstil, medier og foto til dannelse, demokrati og dansk.
  • Højskolen har for uden de mange lokaler en stor rummelig have og skøn natur tæt på.
  •  Højskolen ligger tæt Løkken og Vesterhavet, men også på motorvejen, Aalborg Lufthavn og offentlige transportmuligheder som bus og tog. 
  • Højskolen tager hver sommer i mod cirka 800 uge-kursister, der kommer for at lære alt fra akvarel-maling til mindfulness og fortællinger.
  • Vrå Højskole er onsdage i ulige uger vært for fællesspisninger og fælles-arrangementer, hvor ingen behøver at tilmelde sig – men alle er velkomne.

 

Fakta og priser om vores forskellige lokaler her

Inkl borde og stole u/borde Pris
Kunstsalen max. 250 pers. max. 300 pers. Kr. 1.500,-
Foredragssalen max. 60 pers. max. 90 pers. Kr. 1.000,-
Gymnastiksalen max. 175 pers. max. 200 pers. Kr. 900,-
Spisesalen max. 135 pers.
Dagligstuen max. 60 pers.
6 grupperum i forskellige størrrelser
Gårdstuen
Sydstuen
Nordstuen
Biblioteket
Skolestuen m. smartboard
Fotojournalistik