Catering og festlokaler

+
Couverter serveret om dagen
+
Couverter serveret om året

Vi har vægt på lokale leverandører og økologi

På Vrå Højskole laver vi mad til alle smagsløg og til alle anledninger.

Vi serverer og laver:

  • Brunch
  • Buffet
  • Frokost og frokost-ordninger for firmaer
  • Gourmet
  • Klassiske tre-retters-menuer
  • Kaffe- og kagebord
  • Tapas

Vi leverer mad ud af huset, og vi serverer og præsenterer menuen for dig, hvis du vælger at holde dit selskab, sammenkomst eller en konference her på højskolen.

Vi henter inspiration til vores mad og menuer fra hele verden.Vi er blandt andet inspireret af 

  • NOMA – ny nordisk mad
  • Fransk kogekunst
  • Spansk kogekunst
  • Det Italienske køkken
  • Japanske og asiatiske retter 
  • Historiske menuer og egnsretter

Vi kan med andre ord lave og tilberede klassiske mormor-menuer, men vi kan også komponere fusions food, sushi og gourmet i international klasse.

Menuen er op til dig og dine smagsløg. Sammen skaber vi det, der passer til dig og dine gæster. Fælles for alle vores menuer er, at maden er lavet fra bunden og med økologiske og lokale råvarer. Vrå Højskole har det økologiske bronzemærke.

Hvis du vælger at holde din fest her på Vrå Højskole er der flere muligheder. Vi har flere forskellige festlokaler til dig og dine gæster: 

  • Kunstsalen er for dig med de store armbevægelser,  der eksempelvis skal have mange til reception, konfirmation eller konference.
  • Foredragssalen er velegnet for selskaber som fødselsdage, barnedåb – såvel som begravelser
  • Den lille dagligstue er for de helt små sammenkomster, erfa-møder og lignende.

Fælles for alle lokaler er, at de ligger tæt ved toiletfaciliteter og garderobe. 

Kom og se lokalerne, før du booker en aftale – og mød kokken og det personale, der sammen med dig skal gøre dit arrangement til en vellykket begivenhed.

Du er også velkommen til at komme og smage på Vrå Højskoles mad i uhøjtidelige rammer. Hver onsdag i ulige uger holder vi fællesspisning for dig, dine venner, din familie og dine naboer. Maden sættes på bordet klokken 18:00. Vi køber ind, laver maden og tager opvasken. Det koster kun en flad halvtresser, og tilmelding er ikke nødvendig.

Hvis du er træt af at smøre madpakke, når du skal på arbejde, så laver Vrå Højskoles kokke gerne frokost til dig og dine kolleger. Hvis I er minimum 20 personer på din arbejdsplads, kan I prøve en måneds frokost-ordning.. Herefter kan i indgå en fast ordning af minimum tre måneders varighed.

Det er også muligt at få sanwhich og mødetallerkner til firma- og frokost-arrangementer.

Send en uforpligtende mail til catering@vraahojskole.dk