Vraa Højskole - Lyst til at lære

Søg, vis og navigation

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Fotojournalistik på Vrå Højskolefotojournalist

Er du nysgerrig? Har du lyst til at finde, forme og fortælle historier?
På fotojournalistik/journalistlinien går vi ud i Vrå og resten af Vendsyssel. Vi opsøger mennesker, der har noget på hjerte, og gennem ord og billeder laver vi historier. Du vil herigennem lære om fagenes forskellige genrer og virkemidler. Måske laver vi en avis, et magasin eller en udstilling, det er du med til at beslutte. Med Vrå som base vil vi hamre et par søm i væggen til det store verdensbillede.

På fotojournalistlinien kan du få indblik i fotografiets virkemidler og forskellige udtryk i dagens blandede mediebillede. Det klassiske pressefotografi har udviklet sig til en mere nuanceret størrelse. Et fotografi kan mere en bare at registrere og dokumentere.
Fotojournalistikken kan fortælle historier, skabe debat og formidle store følelser. Samtidigt vokser billedforbruget på net og andre digitale medier. Hvordan fotojournalistikken vil overleve i denne voldsomme strøm af information er bare et af mange spørgsmål, vi forsøger at få styr på undervejs.

 

Du kan lære at fotografere:

Reportagebilledet

Featurebilledet

Nyhedsbilledet

Sportsbilledet

 

Du kan lære om fotografier:

Billedets Formsprog

Visuel kommunikation

Kameraets virkemidler

Billedbehandling i Photoshop

 

Du kan lære om:

Journalistiske grundregler i skrivningen

Genrer

Research

Interview

Storytelling

Retstavning

 


Fotografi er ingen videnskab med klare løsninger og endelige facit, men på kurset vil vi gennem praktik og diskussion forsøge at nå frem til forståelsen af det gode billede, der i fotojournalistikken kendetegnes ved at kunne fortælle den præcise og indlevende historie.
Du vil få kendskab til fotojournalistikkens forskellige genrer bl.a. nyhedsbilledet, reportagebilledet, portrætgenren og det klassiske sportsfotografi.
Vi vil arbejde med forskellige fotografiske udfordringer som flash, lyssætning og almindelig kamerateknik, samt digitalt workflow og billedbehandling i photoshop.

Gennem workshops og idéudvikling vil du få mulighed for at lave dine egne projekter og historier, som selvfølgelig skal udgives på en af højskolens medieplatforme. Og undervejs vil vi gennem efterkritik og diskussion, blive bedre til at håndtere og forstå lidt mere af fotojournalistikkens væsen.
Det gode resultat er ofte afhængig af samarbejdet mellem fotograf og journalist. Det får du lejlighed til at prøve af under kurset, hvor vi etablerer vores egen lille redaktion. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet.

 
Undervisere:

Pressefotograf Søren Schnoor har over 25 års erfaring fra dagbladsbranchen. Har været fotograf på Aalborg Stiftstidende / Nordjyske Medier i 17 år, herunder leder af fotoafdelingen. Fra 2001 billedredaktør på Politiken samt redaktør og fotograf på netavisen politiken.dk. Arbejder nu som freelancefotograf og er stadig tilknyttet Politiken.

Journalist og forfatter Mads Nygaard er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1996. Har lige siden skrevet i et væld af genrer, senest som medforfatter til bogen De 101 største øjeblikke i Dansk Fodbold.


Nye hold starter:
Søndag d. den 15. august 2010 (18 uger)
Ring 9898 1010 og hør nærmere eller mail

 

 

til-aften-stjernen-slukkes.png